Klik her for at komme til gomotion.dk

I USA er Pilates en af de hurtigst voksende træningsformer.

Hvor stammer Pilates konceptet fra?
Pilates metoden er udviklet af Joseph Pilates, som er født i 1880 i Tyskland. Som barn var Joseph P. meget svag og skrøbelig – led af astma, engelsk syge og gigtfeber.
Disse skavanker overvandt han ved fysisk træning og bodybuilding, hvilket betød at han blev model for anatomiske tegninger allerede i en alder af 14 år.

 

I 1912 tog han til England, hvor han bl.a. arbejde som selvforsvars instruktør på Scotland Yard. Igennem 1. verdenskrig udviklede han sine træningsprincipper og prøvede det af på hospitaler m.m. I 1918 udbrød en influenza epidemi, som dræbte tusinder af mennesker, men ingen af de som var trænet efter Joseph Pilates principper døde.

Joseph P. vendte tilbage til Tyskland igen, hvor hans øvelser blev optaget indenfor dansens miljøer. Men efter at være blevet spurgt om han ville undervise hans trænings system til den tyske hær, valgte han at forlade Tyskland for good. I 1923 emigrerede han til USA, hvor han åbnede et fitness studio i New York, og delte adresse med New York City Ballet. I mange år fremefter blev det en populær træningsform for mange berømte dansere.

Joseph Pilates fortsatte med at have klienter frem til sin død i 1967 i en alder af 87 år. Han havde igennem tiden naturligvis oplært flere instruktører, som også havde åbnet såkaldte Pilates Studios.

I 70´erne opdagede berømthederne Pilates via et af disse studios i Beverly Hills - hvor stjernerne går kommer medierne - Altså, Pilates var blevet kendt i en bredere del af befolkningen, og det var ikke længere kun en workout for eliten. I dag mener man, at omkring fem millioner amerikanere dyrker Pilates – og det vokser…
Joseph Pilates sagde engang: ”I´m fifty years ahead of my time” – det viser sig i dag at være rigtigt!

Principperne bag Pilates
Basis principperne i Pilates træning er at øge kropsbevidstheden, arbejde med kropsholdning og vejrtrækning, samt øge kvaliteten i bevægelser og styrke de svage muskler i kroppen. Overordnet mål med træningen er at skabe harmoni og balance imellem kroppens mange muskler og led. I modsætning til de fleste træningsprogrammer udføres hver øvelse kun i ganske få repetitioner (mellem 6-10) - der er mere end noget andet fokus på kvalitet frem for kvantitet.



Øvelserne består i sekvenser af langsomt og kontrolleret udførte bevægelser. Hver øvelse er bygget op således, at de involverede muskler både strækkes og styrkes, åbner leddene og nedsætter spænding. Dette opnås bl.a. ved et specielt vejrtrækningsmønster, som følger alle øvelser, og er ment som en hjælp til muskulaturen for at kunne udføre øvelserne korrekt. Specielt arbejdes med sammenhængen imellem åndedrættet og mavemusklerne.

 

Pilates træner mange af kroppens dybe muskler stærke og bedre til at arbejde sammen. Der arbejdes meget intensivt med at kontrollere og stabilisere bækken, ryg, skuldre og nakke. Konstant arbejdes med muskelkorsettet omkring rygsøjle og talje (kropscentrum).

Overordnet koncentrerer Pilates sig om forbedring af kropsholdning, udvikling af lange flotte muskler, opbygning af styrke og udholdenhed med fokus på kropsbevidsthed. Sammen med koncentreret brug af åndedrættet opnås et stort velbefindende i kroppen i form af en formfor aktiv afspænding.

Pilates kræver generelt mere supervision og instruktion end mange andre træningskoncepter, men i længden er det en meget sikker og effektiv træning. Dette er også grunden til, at det er mægtig populært at gå til Pilates træning i meget små grupper (2-4 personer), hvor instruktøren har mulighed for at guide og hjælpe hele tiden.

Der er forskellige former for Pilates – de bygger alle sammen på de oprindelige principper fra Joseph Pilates, med hver deres individuelle præg. Øvelserne er delt op i øvelser på gulv og øvelser i specielle maskiner. Det vil altid være gulvøvelserne, som man bør starte med, for at lære grundprincipperne. Det er også denne del af konceptet, som er blevet en populær holdtræningsform.

Stærk og flad mave
I ALLE Pilates-øvelserne trænes mavemusklerne. Den måde mavemusklerne trænes på, gør maven både stærk og flad. Dette har betydning for både udseendet og ryggens sundhed. Forestil dig, at du har dit helt eget korset af muskler, som kan snøre sig sammen, præcis som den gamle klæde genstand. Jo bedre trænes det korset er, desto flottere talje samt holdning får du. Og samtidig er dette muskelkorset den
vigtigste beskyttelse for rygsøjlen i hverdagen.

Hvem kan træne Pilates
Er det noget for dig?
Træningsmetoden er så gennemtænkt og virkningsfuld, at personer lige fra toptrænede sportsfolk til ældre mennesker kan mærke og se resultaterne. Stort set alle målgrupper vil have gavn af at træne deres kropscentrum med de intensive Pilates øvelser. Dette resulterer bl.a. i mere præcision, styrke og udholdenhed i hverdagens bevægelser eller i den sport man dyrker.

Pilates bruges efterhånden af mange fysioterapeuter i USA (ganske lidt i Danmark indtil videre) som genoptræningsmetode, hvilket i sig selv fortæller noget om dets kvalitet - også som rygtræning er Pilates meget anvendeligt.
Det kan hermed konkluderes, at Pilates er et fint supplement til alle de andre tilbud, der efterhånden findes i tidens træning. Desuden hænger det utrolig fint sammen med voksende træningsformer som Boldtræning, EFFEKT-træning, RygTherarobics, Yoga og andet.
Pilates kan bruges som træningsform alene, men er også et glimrende supplement til det man ellers gør.

 



Klik her for at komme til gomotion.dk