Klik her for at komme til gomotion.dk

Opvarmning

Formål:
At øge den fysiske præstationsevne
At indstille sig mentalt til den efterfølgende aktivitet
At forebygge skader 		 

Med opvarmning ønsker man at hæve kropstemperaturen - specielt temperaturen i muskler og led. Den forøgede temperatur fremmer en række fysiologiske processer i kroppen, der vil øge præstationsevnen.
I princippet er det lige meget om man opvarmes passivt eller aktivt med muskelarbejde. De fysiologiske forandringer der ønskes fremmet foregår på samme måde.

Med aktiv opvarmning kan der dog opnås en højere temperatur i musklerne, og ligeledes vil der være en psykologisk opladning forbundet med den aktive opvarmning, der gør udøverene parate til den efterfølgende aktivitet. De fleste opvarmningsprogrammer fungerer tillige ofte som et grundtræningsmodul hvor relevante øvelser for udøverne kan inddrages. Et yderligere vigtigt aspekt ved opvarmning er, at det virker skadesforebyggende.

Hvadenten opvarmningen foregår indendørs, udendørs, individuelt eller i grupper gælder de samme generelle forhold, ligeledes vil den samme generelle opbygning kunne benyttes.

Fysiologiske faktorer der påvirkes af opvarmning.
De biokemiske processer foregår med en højere hastighed, fordi enzymaktiviteten stiger med stigende temperatur.

Enzymer er proteiner, der specifikt fremmer kemiske processer, dette kaldes katalyse. Ved katalyse forstås, at enzymet indgår i den kemiske reaktion, uden selv at omdannes. Enzymets tilstedeværelse fremmer reaktionshastigheden. Jo flere enzymer der er til stede og jo højere deres aktivitet er, jo hurtigere foregår de biokemiske processer i cellerne. Enzymernes aktivitet afhænger bla. af temperaturen, idet enzymaktiviteten stiger med stigende temperatur.

Nerveledningshastigheden øges, fordi nervecellernes ledningshastighed forøges med stigende temperatur.

Et nervesignal er et kortvarigt strømstød, der forløber i en nervecelle. Nervesignalet bevæger sig ved, at en elektrisk spændingsforskel over nervecellens membran konstant forskydes. Denne ændring i spændingsforskel foregår tillige på en måde, så signalet kun kan forløbe i en retning. Hastigheden hvormed signalet forløber afhænger dels af nervecellens tykkelse og temperaturen i nervecellen, således at nerveledningshastigheden stiger med stigende tykkelse og temperatur.


Opvarmning

Blodets viskositet bliver mindre og blodet strømmer derfor lettere og hurtigere i blodkarrene. 		 


Blodets strømning i et kar medfører, at der opstår gnidning mellem de forskellige væskelag. Dette skyldes, at blodet strømmer med forskellig hastighed alt efter hvor i karret, det befinder sig. De væskelag, der befinder sig ved karvæggen, strømmer langsomt, mens de væskelag der befinder sig i midten af karret strømmer hurtigt. Blodets viskositet skyldes denne interne gnidning. Jo større den interne gnidning er, jo større er blodets viskositet. Med stigende temperatur aftaget den interne friktion og dermed bliver blodets viskositet mindre.

Gnidningsmodstanden i bevægeapperatet nedsættes hvorved biomekaniske processer foregår lettere.

Det kollagene bindevæv bliver mere eftergiveligt ved højere temperatur. Dermed nedsættes den viskøse modstand i muskler, sener og led, de bliver mere eftergivelige. Med en nedsat viskøs modstand fremmes hastigheden af bevægelser og musklernes mekaniske nyttevirkning øges, da mindre energi bruges til overvindelse af indre gnidningsmodstand. Dette betyder, at mindre energi tabes i form af varmeproduktion.

Ilten afgives nemmere fra hæmoglobinet i blodet pga. en forskydning af iltbindingskurven. Ligeledes foregår diffusion af ilt, carbondioxid og næringsstoffer hurtigere ved højere temperatur.

Ilten transporteres i blodet primært bundet til hæmoglobinet i de røde blodlegemer. En lille del ca. 0,3 vol.% er dog fysisk opløst i blodplasmaet. Det er den fysisk opløste del af ilten, der kan diffundere fra blodet til cellene. Det kemisk bundne ilt i hæmoglobinet overføres til plasmaet, som erstatning for det ilt der er forsvundet ved diffusion. Afgivelsen af ilt fra hæmoglobinet til plasmaet afhænger af ilttrykket. Ved stigende temperatur vil iltbindingskurven forskydes således, at ilten afgives lettere ved et givent ilttryk. Diffusion, der er en passiv udveksling af molekyler, foregår hurtigere ved stigende temperatur, da molekylernes bevægelseshastighed øges.

Psykologiske faktorer der påvirkes af opvarmning.

 

Klik her for at komme til gomotion.dk