| Musikvalg. Det er meget vigtigt at være kritisk med hvilken musik, man vælger til sin undervisning. Det vigtigste ved bestemmelse om et musikstykkes egnethed er sværhedsgraden, tyngden, i forhold til de elever, der skal bruge det. Den musik der f.eks. kan bruges i forbindelse med gymnastik, deles ind i to hovedkategorier: |
|
Arbejdsmusik og seriemusik.
Arbejdsmusik.
Ved valg af arbejdsmusik må man sikre sig, at musikkens og bevægelsernes karakter og bevægelsestal stemmer overens, derimod overholder man ikke nødvendigvis periodeinddelingen. Arbejdsmusik anvender vi til opvarmning og træningsøvelser efter følg mig metoden, desuden er den anvendelig til frit arbejde evt. med arbejdsopgaver. En fordel ved brug af arbejdsmusik er, at man undgår pauser. En ulempe er, at man ikke udnytter spændende steder i musikken fuldt ud.
Seriemusik.
Vil man opnå større overensstemmelse mellem musikken og bevægelserne, må bevægelserne opbygges direkte til musikken, idet man her tager hensyn til ikke alene karakter og bevægelsestal, men også periodedannelse, temainddeling, dynamisk variation og eventuelle specielle rytmer. En fordel ved seriemusik er, at musik og bevægelse passer godt sammen. Det er ret stimulerende at opdage, at opgaven går op. En ulempe er, at der nemt opstår pauser under indøvelsen af en serie.
Opdeling af musik.
Det er i mange sammenhænge formålstjenstligt at få et overblik over musikkens temaskift, taktantal m.v. Registreres musikken på den måde, er det let at få øvelsesskift til at passe til temaskift i musikken.
Temainddeling.
Musikstykker er ofte sammensat af flere forskellige temaer (perioder der må sættes sammen). I en del musik svarer temaer til vers og omkvæd. De forskellige temaer betegnes A-B-C-D osv.
Tælling af takter.
Er musikken regelmæssigt bygget op, er det lettest at registrere hver takt. Det gøres ved at slå en lodret streg for hver takt - i vanskelige passager kan det dog være nødvendigt at tælle hvert taktslag. Eks. på opdeling af et regelmæssigt musikstykke i 4/4 dels-takt (første halvdel af nummeret):
Den mindre øvede underviser bør vælge musik, der er regelmæssig i sin form. En erfaren underviser kan benytte mere kompliceret musik og kan i sin støttetælling hjælpe eleverne over de svære passager.
Igangsætning til musik.
Det vil som regel være praktisk, at alle starter med en øvelse samtidigt. Det er derfor vigtigt, at underviseren kan sætte øvelserne i gang så præcist som muligt. En kommando/igangsætning kan give et billede af såvel tempo som dynamik i selve øvelsen. En kommando består af et underretningsord og et udførelsesord.
Hvornår skal underretningsordet falde? Normalt vil det være hensigtsmæssigt, at det falder 1-2 bevægelser, før den næste øvelse skal begynde.
Inden underrretningsordet falder, er det en fordel at give oplysning om, hvad der skal ske. Eks. (øvelsen starter på 1) :
billede 3
Eksempler:
som variation kan man bruge (øvelsen starter på 1) :
billede 4
klarrrrrrr og nu
eller man kan bruge en form for nedtælling (øvelsen starter på 1) :
billede 5
5
Tidtagning på musik.
Musikkens tempo er af afgørende betydning for øvelsens korrekte udførelse. Et forfejlet tempovalg giver en forfejlet øvelse. Det kan være svært derhjemme af bedømme, om musikkens tempo passer til øvelserne, idet man sjælden har plads nok.
Musikkens tempo angives traditionelt som metronomtallet, der fortæller, hvor mange tælleenheder (tællenoder, taktslag oftest fjerdedelsnoden ) musikeren skal nå på et minut. Denne tempoangivelse er imidlertid usmidig i forbindelse med valg af musik til bevægelsesøvelser. Den metode der i det følgende beskrives, vil angive, hvor lang tid musikstykket er om at give et fast (bestemt) antal bevægelsesimpulser.
Man kan hurtigt og nemt afgøre, om et musikstykke har et tempo, som svarer til det, man ønsker. Man tager tiden på det antal taktslag eller bevægelsesdele, som nedenfor er angivet for hver taktart.
Find først ud af , hvilken taktart musikken er.
Er musikken 2-delt, tages der tid på 16 taktslag (4 takter)
Er musikken 3-delt, tages der tid på 24 taktslag (8 takter)
Der trykkes på stopuret på følgende måde:
De grænser, der i det følgende afstikkes, er langtfra absolutte, men skal opfattes som en slags sikkerhedsgrænse, der giver vejledning om, at man indenfor disse grænser har et begrundet håb om, at den musik, man fandt derhjemme, også passer i salen.
Løb (2/4 eller 4/4) :
5,1 sek. - 6,0 sek. (16 taktslag = 16 løbeskridt)
Sving øvelser (3/4 - 6/8) :
7,0 sek. - 8,5 sek. (24 taktslag = 8 sving)
8,0 sek. - 10,0 sek. med håndredskaber.
Sving øvelser (4/4) :
7,0 sek. - 8,5 sek. (16 taktslag = 8 sving)
Små hop (2/4 eller 4/4) :
6,5 sek. - 8,2 sek. (16 taktslag = 16 hop)
Høje hop (2/4 eller 4/4) :
4,7 sek. - 5,0 sek. (16 taktslag = 8 hop)
Styrkeprægede øvelser (4/4) :
6,5 sek. - 10,0 sek.
Udspænding (4/4) :
9,5 sek. - 15,0 sek.
God fornøjelse!
