| Musik og bevægelse I bevægelsen er musikken latent tilstede og omvendt - i musikken er bevægelsen til stede. Ud fra denne erfaring fremgår det, at musik og bevægelse i en vis forstand er komplementære og nærmest må siges at bekræfte hinanden. Disse relationer mellem musik og bevægelse er naturligvis tilstede, når det drejer sig om bevægelse anvendt i gymnastik eller anden idrætslig sammenhæng. |
|
Nodeværdi:
De enkelte nodeværdier (værdi = tidsvarighed) er baseret på underopdeling af helnoden:
( 1/1 = 2 x 1/2 = 4 x 1/4 = 8 x 1/8 = 16 x 1/16 )
Billede 1
Takt.
Man kan drage tydelige paralleller mellem sproget og musikken. Man kan sige om noder/taktslag, at det er musikkens bogstaver og at takterne er musikkens ord.
Forestiller man sig, at alle bogstaver i en sætning stod med lige stor afstand (stodmedligestorafstand) ville sætningen være meget svær at læse. På samme måde vil en række noder virke uoverskuelige, hvis de ikke var opdelt i takter:
Billede 2
Musikkens takter svarer altså til ord i sproget, men i modsætning til ord, som jo kan variere meget i længde, er takterne i et stykke musik altid lige lange. En komponist bestemmer inden musikstykket skrives, hvor lange takterne skal være, altså hvilken taktart, den skal stå i.
Måske bliver det den mest almindelige taktart:
4/4-takt, altså fire 1/4-noder i hver takt.
Udover at dele nodebilledet op i overskuelige afsnit, har taktstregerne også indflydelse på, hvordan betoningen i en takt bliver.
Den første tone i en takt er almindeligvis betonet, den fornemmes tung i forhold til de øvrige toner i takten.
2/4-takten består således af en betonet (tung) og en ubetonet (let) takttid.
3/4-takten har en betonet og to ubetonede takttider.
Musikken har også hele sætninger de kaldes for perioder. En periode kan f.eks. bestå af 2 takter.
Perioderne spiller en stor rolle, når musik og bevægelser skal sættes sammen. De takter, der hører sammen i en periode, må ikke opsplittes. Derfor skal øvelserne begynde ved en periodes begyndelse og slutte ved en periodes slutning.
Bevægelsestal
Hvis man vælger en musik, der ikke er for særpræget, vil der kunne tælles 1-2, 1-2, 1-2-3-4, eller 1-2-3,1-2-3, hvor tællingen -1- falder på rytmens hovedbetoning. Musikken siges da at være henholdsvis 2-delt eller 3-delt. Hvad bevægelse angår er det sikkert en almindelig erfaring, at de øvelser vi benytter i opvarmning og træning kan understøttes af en hjælpende tælling enten 1-2, 1-2, 1-2-3-4, eller 1-2-3, 1-2-3, og øvelserne siges da at have et bevægelsestal 2 eller 3.
Denne overensstemmelse mellem musikkens betoningsforhold og øvelsernes bevægelsestal vil det være naturligt at søge overholdt, således at man vælger 2-delt musik til 2-delte øvelser (=bevægelsestal 2) og 3-delt musik til 3-delte øvelser.
Bevægelseskarakter
Rent teoretisk kan en øvelse siges at have én af følgende 3 karakterer:
Svingende karakter.
De 3-delte taktarter, de runde taktarter, fornemmes runde og bløde, de er svingende, egner sig godt til svingende bevægelser, hvor igangsætnigsimpulsen ligger på det betonede et-slag, og bevægelsen føres videre på de næste to ubetonede takttider 2-3.
Markeret karakter.
De 2-delte taktarter, de lige taktarter er ofte markeret i karakteren. Det er de, fordi de betonede takttider ligger tæt. Til markeret musik hører markerede bevægelser.
Førende karakter.
Hvis imidlertid musikken spilles så jævnt, at man næsten ikke kan høre de betonede taktider, kaldes den for førende. Den egner sig til førende bevægelser.
Denne opdeling er kun for at få overblik. Det betyder ikke, at der ikke er mellemtilfælde. Jazz og beat spilles ofte på kontrasten af synkoperet rytme samtidig med lyrisk førende improvisation i melodistemmen. Hvis man bruger den slags musik, kan man prøve at lade bevægelserne afspejle vekselvirkningen (starte bevægelsen markeret og derpå lade den glide ud i en førende bevægelse).
Synkope = En betonet tone anbragt på et taktslag der normalt er ubetonet.
