De mere specialiserede energidrikke indeholder næsten alene kulhydrat af typen maltodextrin eller glykosepolymer. Disse retter sig mod udøvere, der arbejder i så lang tid, at tilførsel af kulhydrat er vigtigere en vandtilførsel. Maltodekstrin er delvist nedbrudt stivelse. Stivelse består af meget lange kæder af glukose. Maltodekstrin er derfor kortere kæder af glukose. Fordelen ved dette er, at mavetømningshastigheden afhænger af antallet af partikler (osmolariteten) der findes i den væske, der skal forlade maven. Blander man en 7% opløsning af Isostar, vil den være isoton. Det betyder at antallet af partikler fra henholdsvis sukkerarter og salte tilsammen giver en osmolaritet på 300 mOsml/l. Blander man en 10% opløsning af maltodekstrin medfører dette en osmolaritet på ca. 90 mOsml/l hvilket altså er meget lavere på trods af et højere energiindhold. Mavetømningen foregår derfor i starten hurtigere. Så snart væsken kommer ned i tarmen vil kæderne af glukose blive spaltet til enkelte glukosemolekyler og osmolariteten stiger. Der er derfor en øvre grænse på 10-15% for hvor stærkt man kan blande opløsningen. Maxim, High-five og Winnergy er typiske eksempler på energidrikke, der alene er baseret på maltodekstrin.

Derudover er der fremstillet drikke, der skal bruges under opladning til træning eller konkurrence, såkaldte ”loadere”. Disse er typisk meget koncentrerede sukkerdrikke med en kulhydrat procent fra 10 til helt op imod 40. De har typisk navne som Carbo-power, Carbo-loader eller Ultra-fuel. Disse koncentrerede drikke er også meget effektive til at genopbygge kulhydratlagrene efter træning, men er i og for sig ikke bedre end koncentreret saftevand eller ”rigtig” mad som bananer og hvidt brød med honning eller syltetøj.

I de senere år er der dog også kommet en række andre sportsdrikke på markedet, såkaldte ”funktionelle drikke”. Disse drikke har udover at tilføre kroppen væske, energi og evt. elektrolytter yderligere en funktionel effekt. En del drikke indeholder forskellige vitaminer, men de fleste indeholder et såkaldt ergogent stof. Et ergogent stof er et stof med en præstationsfremmende effekt. Jeg vil i det følgende gennemgå de mest anvendte ergogene stoffer og tage stilling til om der er belæg for brugen. Mange af de omtalte produkter findes ikke på det danske marked. Men da de kan købes via Internettet eller pr. postordre, er de medtaget.

Bikarbonat: Bikarbonat findes naturligt i blodets plasma (blodets væskefase). Det har betydning for kroppens syre/base balance, da det fungerer som en buffer for syre. Undersøgelser har vist at præstationen i mellemdistance discipliner og gentaget intenst arbejde forbedres efter indtagelse af bikarbonat. Den store mælkesyreproduktion, der finder sted under disse aktiviteter, kan bedre håndteres af kroppen da bufferkapaciteten i blodet er forøget. Der er ikke vist nogen effekt på længere distancer. Der skal indtages en temmelig stor mængde (0,3g pr kg kropsvægt) for at der opnås en effekt. Indtagelse af bikarbonat i denne størrelsesorden medfører ofte mavegener. En sportsdrik som Ultra-buffer, der et tilsat bikarbonat, indeholder en ringe mængde og er derfor virkningsløs.

Og i modsætning til salt påvirker det ikke svedkirtlerne negativt. I meget langvarige konkurrencer, specielt under varme betingelser, har man altså en ekstra mængde vand til rådighed for svedproduktionen, en slags kamel effekt. Flere undersøgelser har vist forøget vandtilbageholdelse i forhold til indtag af rent vand. Præstationseffekten ses dog ikke ved løb, kun ved ergometercykling. Dette skyldes, at den øgede vandmængde gør løberne tungere. Hvad der er vundet på karrusellen, er altså muligvis tabt på gyngerne. Endvidere ses effekten af glycerolindtag udelukkende, hvis der arbejdes i varme omgivelser. Indtag af glycerol kan være lidt af et eksperiment. Derfor bør man prøve det af under træning, før det benyttes under konkurrence. De studier der viser positiv effekt, har benyttet indtag af 1-1,5 g glycerol pr. kg kropsvægt i en 5% vandopløsning. Denne indtages 2,5 – 1 time før arbejde (evt. også under arbejde). Pro hydrator er en glycerolbaseret drik, der er tilsat smag og skal fortyndes før brug. Men man kan selv købe glycerol og blande det efter ovennævnte forhold. Et produkt fra firmaet Maximuscle, der kaldes Maxerol, er glycerol i pulverform. Firmaet lover, at hvis dette indtages sammen med en energidrik fremmer det rehydreringen og genopbygningen af glykogendepoterne. Dette er dog, så vidt jeg ved, aldrig undersøgt.

Kreatin: Tilskud af kreatin kan øge musklernes koncentration af kreatinfosfat (KrP). Dette skal kunne forøge evnen til at udføre kortvarigt intenst arbejde. Kreatin menes at kunne nedsætte mælkesyreproduktionen, samt hæmme ATP nedbrydning, der kan føre til dannelse af frie ilt radikaler. Kreatin tilskud kan både have en direkte præstationsfremmende effekt, samt være med til at øge træningsudbyttet. Kreatin tilskud menes også, at kunne fremme aerobt arbejde, der involverer KrP systemet i korte perioder. Kreatin anses også for at have en positiv effekt på muskelopbygning.

I forbindelse med aerobt arbejde, der involverer korte perioder af anaerob karakter, kan KrP systemet spille en rolle. Stigninger og ”ryk” vil kunne klares med en mindre mælkesyreproduktion. Mekanismen bag kreatins mulige effekt på muskelopbygning er ikke kendt. Alle studier med kreatintilskud viser en forøget kropsvægt, denne er dog primært tilskrevet vandtilbageholdelse i kroppen.

Undersøgelserne af kreatins ergogene effekt deler sig i fem områder:

Enkeltstående intenst arbejde (sprint): Overvejende del af studier viser ingen positiv effekt. Der kan dog muligvis opnås et højere træningsudbytte da korttidsrestitutionen forbedres.

Gentaget intenst arbejde: Overvejende del af studier viser positiv effekt. Effekten tilskrives en hurtigere resyntese af KrP i pauserne. Tilskud af kreatin til udøvere i interval prægede idrætter er derfor rimelig.

Enkeltstående anaerobt arbejde (mellemdistance): Enkelte studier viser positiv effekt, men flere studier viser ikke nogen effekt. Effekten tilskrives lavere mælkesyreproduktion, men dette er ikke fuldt dokumenteret.

Styrketræning: Flere studier har vist styrkefremgang efter træning med kreatin tilskud. Effekten tilskrives et højere træningsudbytte. Der er ligeledes set øget fedtfri kropsvægt, efter træning med kreatin tilskud.

 Et andet studie viste, at indlagte perioder med intenst arbejde (ryk) under cykling gennemførtes bedre efter kreatintilskud. Disse to studier viser, at gentaget intenst arbejde i forbindelse med aerobt arbejde forbedres, men ikke at det aerobe arbejde i sig selv forbedres.

De energidrikke der er tilsat kreatin (eks. Pro-buz og Create space) har et forholdsvis lavt indhold. Det er desuden ikke under aktivitet man har gavn af kreatin tilskud, da der ikke er et decideret forbrug af kreatin. Det kreatinfosfat der nedbrydes under arbejde gendannes umiddelbart efter. Der er derimod en naturlig daglig nedbrydning af kreatin svarende til ca. 2 gram. Normalt indtages der ca. 1 gram i kosten og kroppen danner selv ca. 1 gram. Kreatin skal indtages som et kosttilskud, der over en tidsperiode vil forøge musklernes indhold. Indtages kreatin efter arbejde sammen med kulhydrat kan optagelsen af begge forøges. Dette kan medføre at restitutionstiden nedsættes. Create space er primært rettet mod indtag efter arbejde.

Karnitin eller L-Karnitin: Tilskud af l-karnitin anses for at kunne øge fedtforbrændingen. L-karnitin anvendes primært indenfor fitness/bodybuilding som ”fat-burner”. L-karnitin er også anvendt indenfor udholdenhedsidræt, for at øge fedt forbrændingen og spare glykogendepoterne. Karnitin findes primært i muskler (90%). Karnitin fungerer som ”transportør” for fedt ind i mitochondrierne (musklernes energifabrikker), hvor det skal forbrændes. En højere fedtforbrænding vil kunne spare musklernes glykogendepoter under langvarigt arbejde, og dermed forlænge tiden til udmattelse. Det er endvidere set at karnitinmængden i muskelprøver er nedsat efter langvarigt intenst arbejde. Dette kan tænkes at hæmme musklernes evne til at forbrænde fedt. En lang række af undersøgelser er udført på l-karnitins indvirkning på fedtforbrændingen under aerobt arbejde. En del studier viser en præstationsfremgang efter tilskud af l-karnitin uden dog entydigt, at kunne begrunde dette med ændringer i fedtforbrænding og glykogenforbrug. Den overvejende del af studier viser ingen effekt af l-karnitin tilskud.

L-karnitinholdige drikke (ofte i kombination med kolin, se senere) er mest udbredt i fitness kredse og markedsførers som ”fatburners” eller ”cutters”. L-karnitins effekt som slankemiddel er ikke undersøgt. Der er derfor ingen evidens for brugen af l-karnitin som fat-burner.

Koffein er primært undersøgt under udholdenhedsarbejde. En original model foreslår, at koffein påvirker binyrerne til udskillelse af adrenalin der forøger frigivelsen af frie fede syrer fra fedtdepoterne. Modellen anses i dag som gældende, men er for enkel til at kunne forklare koffeins samlede effekt. Koffein kan muligvis påvirke muskelcellerne direkte og dermed påvirke f.eks. glykogennedbrydning. Den centralstimulerende effekt spiller uden tvivl også en afgørende rolle under udholdenhedsarbejde.

Koffein har uden tvivl en ergogen effekt. Det er dog værd at bemærke, at tilvænnede koffein brugere har mindre eller ingen effekt af koffein. Koffein har vist sig virksomt ved indtag på 5 mg/kg kropsvægt. Mange af de såkaldte Power-drinks indeholder høje koncentrationer af kulhydrat og koffein. Koncentrationer på 300 mg/l svarende til stærk kaffe er normalt. Koffeinen kan evt. stamme fra Guarana planten. Mange af disse Power-drinks indeholder også aminosyren taurin og ginseng (se senere). De mest kendte er Red bull samt Bullit og i Danmark sælges Cult officielt. Nature´s best producerer en energidrik,Red force, der alene er baseret på koffein. Isostar er kommet i en version der indeholder koffein. Denne markedsføres under sloganet: ”body + mind = power”.

Kolin: Kolin indgår i stoffet acetylkolin der formidler signalerne fra nerveceller til muskelfibre. Undersøgelser fra Boston marathon har vist at løberene havde et meget lavt niveau af kolin efter løbet. Dette kunne tyde på, at en forklaring på den træthed, der opstår skyldes kolintab og dermed nedsat evne til at overføre nerveimpulser til musklerne. En enkelt undersøgelse på 20km løb viste at løbere der indtog kolin havde bedre præstation i forhold til en kontrolgruppe. Senere undersøgelser på cykelarbejde viser dog ingen effekt af kolintilskud. Forskningen på dette felt er dog endnu meget begrænset. Der findes en enkelt energidrik, Pro enhancer, der er tilsat kolin. Flere af de tidligere nævnte ”burner drinks” er tilsat kolin. Det skyldes at kolin anses for at kunne øge fedtforbrændingen. Dette er dog langtfra fastslået.

 Ginseng er tilsat flere af de såkaldte powerdrinks eller braindrinks (se koffein), dette drejer sig bl.a. om Fusion og Generator. De fleste kender ginseng fra vitaminprodukter. I disse tilfælde er indholdet af ginsengoider så lavt at det uden tvivl ikke er præstationsforbedrende. De fleste reklamer lover øget ”energi”, men denne diffuse term er aldeles misvisende. Der kan være tale om øget energi i form af den svagt centralstimulerende effekt – her er det dog betydeligt billigere og mere effektivt at drikke en kop kaffe.

Forgrenede aminosyrer: Pripps bryggerierne i Sverige har udviklet en energidrik der indeholder forgrenede aminosyrer (branched chained aminoacids, BCAA). Tilskud af BCAA er ganske almindeligt indenfor styrkeidrætter, men når det drejer sig om udholdenhedsidræt er det nytænkning. Hele ideen bag tilskud af BCAA skyldes en hypotese fremsat af den engelske biokemiker Eric Newsholme. I forbindelse med udholdenhedsidræt er der et ikke ubetydeligt forbrug af BCAA under aktiviteten. Tilskuddet er dog ikke for at dække dette forbrug. Ideen er derimod, at der ved længerevarende arbejde kan opstå en mental træthed kaldet ”central fatigue”. Dette skyldes at aminosyren tryptofan i hjernen kan omdannes til transmittersubstansen serotonin. Dette medfører at man bliver sløv og derfor ikke kan opretholde den ønskede intensitet. Tilskud af BCAA mindsker optagelsen af tryptofan fra blodbanen til hjernen, dermed skal dannelsen af serotonin kunne mindskes. Der er udført en række undersøgelser af effekten af BCAA, de fleste er udført af Eva Blomquist der er ansat af Pripps. Resultaterne er ikke entydige og flere betvivler effekten af BCAA tilskud.

En energidrik specielt udviklet til styrketræning der hedder Ultimate orange skal nævnes i denne sammenhæng. Den skal drikkes før træning for at give et større træningsudbytte. Den indeholder kulhydrat og protein samt stort set alle typer af vitaminer og mineraler. Det man skal være opmærksom på er, at den indeholder planteudtræk fra Ma Huang, Guarana, Grøn te, Ginseng og Appelsinskal. Dermed har drikken et højt indhold af koffein, ginseng og effedrin. Effedrin er som koffein og ginseng centralstimulerende og er på dopinglisten. Man skal derfor undgå denne energidrik.  

Artiklen er redigeret 14. juni 2006.