|
Energiforbruget under løb kan bestemmes ud fra formlen: VO2/kg/min = løbehastighed (m/min) * 0,2 (ml O2/kgm) + 3,5 (ml O2/kg/min) Denne iltoptagelse kan omregnes til et energiforbrug i kiloJoule (kJ) pr. kg pr. min. Ud fra dette kan man se at det koster mere og mere energi og dette stiger lineært med løbehastigheden. Man kan også omregne energiforbruget til kJ pr. kg pr. km. |
|
Da dette er tæt på at være ens for alle hastigheder har man for nemheds skyld groft fastsat energifrbruget ved løb til at være 1 kcal/kg/km (og det er da nemt at huske!) som svarer til 4,2 kJ/kg/km.
Mange undrer sig sikkert over at energiforbruget er stor set ens uafhængigt af hastigheden. Men dette hænger sammen med at det opgøres pr. km og ikke pr. min. Energiforbruget stiger jo hurtigere man løber, men samtidig falder tiden som det tager at løbe en km jo samtidig. Det betyder, at hvis man er interesseret i at forbrænde en vis mængde energi er det ligegyldigt om man løber en tur af samme længde hurtigt eller langsomt! Derimod er der stor forskel på energiforbruget hvis man løber på en fast tid. Har man ex 30 min til rådighed får man altså forbrændt mere energi hvis man løber hurtigt i forhold til langsomt.
Mange vil sikkert også mene at vindmodstanden spiller en rolle for beregningen og at denne stiger med stigende løbehastighed. Dette er korrekt, men ved løb er vindmodstanden trods alt af ganske lille betydning. Flere undersøgelser viser at der stort set ikke er forskel i energiforbruget når man sammenligner løb på løbebånd og løb på indendørs bane. Det skyldes primært at der ved løb er tale om relativt lave hastigheder hvor vindmodstanden ikke er en særlig betydende faktor.
Selv ved temmelig høj løbehastighed som 20 km/t (3:00 min/km) bruger man kun 2% af energiforbruget til overvindelse af vindmodstanden i vindstille vejr. Øges hastigheden til sprinttempo i 36 km/t (100m på 10 sekunder!) øges energiforbruget til overvindelse af vindmodstanden til hele 8%. Til gengæld betyder det en del at løbe i modvind hvor vindmodstanden pludselig vokser betragteligt - og omvendt falder energiforbruget hvis man løber i medvind.
De fleste der løber kender dog godt til, at det kan betale sig at ligge i læ af andre løbere. Denne effekt forøges når hastigheden stiger og når der er modvind, mens der ved lave hastigheder i vindstille vejr stort set ikke er nogen gevinst ved at ligge i læ. Beregninger på 1500m løb på 4:00 min viser at en løber der ligger i læ af en anden i vindstille vejr kan spare op til 6% i energiforbrug, hvilket svarer til ca. 1 sekund pr. 400m hvis løberen løb alene.
|
En anden faktor der har betydning for energiforbruget er selvfølgelig bakker! For hver 1% stigning øges energiforbruget med ca. 7% hvilket svarer til at løbehastigheden må sættes ned med 1 km/t hvis man skal have det samme energiforbrug. Da det jo som oftest går både op og ned af bakke kunne man forestille sig at de to ting går lige op med hinanden. Men da hastigheden falder op ad bakke i længere tid end den stiger ned af bakke (hvis begge er lige lange!), vil en bakket rute for det meste være langsommere end en flad. |
|
Nu er det ikke alle løbere der har det samme energiforbrug ved den samme hastighed. Ligesom med biler er nogle mere økonomiske end andre.Løbeøkonomien - der er et udtryk for hvor meget energi man forbruger ved en given hastighed - er både bestemt af genetiske faktorer, af træning og af forskellige ydre faktorer.
Af ydre faktorer er ex vægt en interessant faktor. Øger man sin vægt vil det kræve et større energiforbrug at løbe ved den samme hastighed (dog ikke pr. kg!), men hvad der er mere interessant er hvordan vægten er fordelt. Tager man om vinteren en ekstra mængde tøj på øger det kun energiforbruget lidt, mens den samme vægtforøgelse i form af tungere løbesko forøger energiforbruget meget! Det at vægten er placeret for enden af benet betyder meget mere end hvis vægten er fordelt ligeligt på kroppen - som hvis man ex tager på! Det er derfor ikke mærkeligt at konkurrencesko er konstrueret så
deres vægt er minimal. På samme måde kan man købe ankel- og håndledsvægte som man kan løbe med for at forøge energiforbruget. Personligt synes jeg ikke dette er videre smart, da man kunne opnå det samme ved at løbe hurtigere eller løbe op ad bakke som vil være meget mere optimalt for en løber. Men er målet alene at forbruge noget enrgi kan man jo selv bestemme.
Også terrænet (underlaget) er af betydning. Energiforbruget øges når man løber på besværligt underlag. En sjov ting i denne forbindelse er at man kan vænne sig til dette og få optimeret sin løbeøkonomi i forhold til terrænet. En dansk undersøgelse har vist at orienteringsløbere havde bedre
løbeøkonomi når de løb i skovbund i forhold til landevejsløbere, mens det var omvendt når de løb på asfalt.
En sidste faktor der er værd at nævne er skridtfrekvens og -længde. Dette er nærmere beskrevet i en anden artikel, men kort fortalt er det sådan at de fleste løber med en naturlig skridtfrekvens og -længde i forhold til en given løbehastighed. Ændrer man på dette stiger energiforbruget ved den givne hastighed. Det er dog ikke altid at skridtfrekvens og -længde egentlig er 100% optimal og træningsstudier har vist at hvis man ex hos løbere der er overstriders tilvænner den til en kortere skridtlængde forbedres deres løbeøkonomi. Så det der umiddelbart så ud til at være optimalt, kunne alligevel rykkes til noget der var mere optimalt.
