Klik her for at komme til gomotion.dk

De senere år er et stort antal atleter blevet testet positive for stoffet Nandrolon (et anabolsk steroid hormon). I mange af disse sager har atleterne erklæret sig uskyldige og henvist til, at de alene havde indtaget kostilskud og aldrig indtaget decidere anabolske steroider.

Anti Doping Danmark holdt fredag d. 25. januar et seminar omkring kreatin, nandrolongrænser og dopingstoffer i kosttilskud. Her blev flere forhold klarlagt.
 


På kosttilskudsmarkedet har der siden 1994 været såkaldte prohormoner i handelen. Dette skyldes at det amerikanske marked her fik lempet restriktionerne for hvad der måtte sælges som kosttilskud. Herefter har det været tilladt at sælge prohormoner.

Prohormonerne er steroidhormoner, der er forstadier til de potente anabole androgene steroider testosteron og nortestosteron. Et prohormon er altså et forstadie til egentlige virksomme hormoner. De senere år er markedet blevet oversvømmet med prohormoner som androstenedione og androstenediol som er forstadier til testosteron samt norandrostenedione og norandrostenediol, der er forstadier til nortestosteron (der er det samme som Nandrolon). Derudover sælges også steroid hormonet DHEA (dihydroepiandroterone).

Mange atleter kan derfor i god - men naiv - tro have indtaget disse prohormoner. I dag er prohormoner på dopinglisten og forbudt at sælge i europa. Effekten af disse prohormoner er endvider meget ringe, da kun en meget lille del bliver omdannet til de aktive hormoner.

Da mange sportsfolk stadig har klaget over at være blevet uskyldigt dømt er der taget initiativ til at undersøge hvorvidt andre typer af kosttilskud kunne være blvet forurende under produktionen. Allerede sidste år kom der resutater fra Tyskland, der viste at kosttilskud kunne være forurende med forbudte stoffer som ex prohormoner.

På seminaret gennemgik dr. Hans Geyer fra Institute of Biochemistry, German Sport University i Köln resultaterne. Under produktionen hvor de samme maskiner bliver benyttet til transport og pakning renses disse tilsyneladende ikke ordentligt og alle typer af kosttilskud kan derfor blive forurende.
 


Der var en meget stor variation i hvor meget og med hvor mange forskellige stoffer andre kostilskud indeholdt. Der var dog tale om, at forureningen godt kunne medføre en positiv dopingdom for prohormoner eller andre steroider.

Hans Geyers bedste råd til sportsfolk er, at undgå unødvendigt indtag af kosttilskud og - i hvert fald - undgå kosttilskud fra firmaer, der samtidig producerer ulovlige produkter som prohormoner og efedrin.

I det efterfølgende indlæg omkring grænseværdien for nandrolon fastslog Peter Hemmersbach fra Akerhus Sykehus Dopingsektion, at muligheden for at spore nandrolon i dag er meget fin. Han pointerede samtidig, at grænsen ikke er sat for lavt og de dopingdømte har altså haft for højt indhold i kroppen. Selvom der ses en vis egenproduktion af nandrolon i kroppen er der taget højde for dette ved fastsættelse af grænseværdierne. Hans Geyer supplerede, at i test af 1000 fodboldspillere var der ingen, der lå over grænseværdien og kun 2% var over normalværdien.

I den efterfølgende paneldiskussion blev det fastslået, at indtag af forurende kosttilskud ikke kan frikende en udøver fra en dopingdom. Dette vil blot medføre, at alle dopingdømte henviser til indtag af kosttilskud.

Så - falder hammeren, så falder hammeren!

Se Hans Geyers slideshow fra fremlæggelsen. Klik her >>

Reference: Klik her >>
Geyer, H et al.
Positive Dopingfälle mit Norandrosteron durch verunreinigte Nahrungsergänzungsmittel
Deutsche Zeitschrift Für Sportsmedizin 51, nr. 11, 378, 2000

 



Klik her for at komme til gomotion.dk