Carnitine (L-Carnitine)

Teori:
Tilskud af L-carnitine anses for, at kunne øge fedtforbrændingen. 
L-carnitine anvendes primært indenfor fitness/bodybuilding som fat-burner. L-carnitine er også anvendt indenfor udholdenhedsidræt, for at øge fedtforbrændingen og spare glykogendepoterne.

Mekanisme:
Carnitine findes primært i muskler (90%). Carnitine fungerer som transportør for langkædede fede syrer ind i mitochondrierne. En højere fedt oxidation vil kunne spare musklernes glykogendepoter under langvarigt arbejde, og dermed forlænge tiden til udmattelse. Det er endvidere set at carnitinemængden i muskelprøver er nedsat efter langvarigt intenst arbejde. Dette kan tænkes, at hæmme musklernes evne til at forbrænde fedt.

Undersøgelser:
En lang række af undersøgelser er udført på carnitins indvirkning på fedtforbrændingen under aerobt arbejde. En del studier viser en præstationsfremgang efter tilskud af carnitine uden dog entydigt, at kunne begrunde dette med ændringer i R-værdi og glykogenforbrug. Kun få studier har målt carnitineniveauet i musklerne, men kun i plasma. Den overvejende del af studier viser ingen effekt af carnitine tilskud. Nogle studier viser overraskende resultater, som nedsat mælkesyreproduktion og forøget anaerob effekt. Mekanismerne er ikke klarlagt.
L-carnitines effekt som slankemiddel er ikke tilstrækkeligt undersøgt. Der er derfor ingen evidens for brugen af L-carnitine som fat-burner.

Choline (Lecitin)

Teori:
Choline danner sammen med Acetyl CO-enzym-A neurotransmitteren acetylcholine. Choline stammer fra indtag af lecitin (fosfatidylcholine), der er en fosfolipid der findes i høje koncentrationer i cellemembraner. Frit choline findes i planter. Choline markedsføres som fat-burner. Sportsdrikke tilsat choline markedsføres med det formål, at reducere et fald i plasma choline under langvarigt arbejde.

Mekanisme:
Det er vist, at marathonløb sænker plasma koncentrationen af choline med op til 40%. Reduceret choline koncentrationer nedsætter acethylcholin udskillelsen in vitro og bremser udbredelsen af impulser over muskelmembranen. Choline mangel menes derfor at være medvirkende til træthed i udholdenspræstation, ved at modvirke choline deplementering. Choline kan være medvirkende til at transportere fedtsyrer ind i celler, hvorfor det sælges som en fat-burner. Dette er ikke undersøgt.

Undersøgelser:
Choline tilskud har i et enkelt studie vist hurtigere tid for gennemførelse af et 20 miles løb. Samme forskergruppe har undersøgt svømmere der fik choline tilskud i 5 dage. Deres præstation under 30 minutters intermittent svømning var forbedret i 11 ud af 16 svømmere. Kun det første studie er publiceret som abstract. Publicerede studier på cykelarbejde viser ingen præstationsfremgang efter indtag af choline. Det nævnes af flere, at langvarig træning sammen med meget kulhydratrig kost kan medføre nedsat choline niveau i blodet.

DHEA (dehydroepiandrosterone)

Teori:
DHEA er et steroid hormon med androgen virkning, der produceres i binyrerne. DHEA og andre prohormoner sælges med det formål at øge den fedtfrie kropsvægt, reducere fedtmassen og forøge koncentrationen af testosteron i kroppen.

Mekanisme:
Den præcise funktion af DHEA kendes ikke. En del DHEA bliver omdannet til testosteron og østrogen. DHEA kan muligvis forøge plasma koncentrationen af insulin-lignende vækst faktor-1(IGF-1). DHEA produktionen falder fra ca. 30 års alderen. Andre prohormoner kan muligvis øge koncentrationen af testosteron.

Undersøgelser:
Humane studier er udført på ældre mennesker (primært kvinder) pga. det aldersbetingede fald i DHEA. Der er kun udført få studier på DHEA tilskud til personer der træner. Enkelte viser positiv effekt på kropssammensætningen, men de fleste viser ingen effekt. Effekten af DHEA er kraftigt overvurderet for yngre sportsfolk.
Brug af DHEA er klassificeret som doping, men sælges som kosttilskud i USA.

Forgrenede aminosyrer:

Teori:
Indtagelse af forgrenede aminosyrer før/under udholdenheds-arbejde menes at kunne forbedre den mentale styrke og forebygge central træthed.

Mekanisme:
Leucin, isoleucin og valin er forgrenede aminosyrer (BCAA). BCAA blokerer receptoren for tryptofan i hjernen. Stiger ratioen af tryptofan/BCAA i blodet vil tryptofan kunne trænge ind i hjernen. I hjernecellerne omdannes tryptofan til neurotransmitteren serotonin. Serotonin medfører søvnighed og central træthed. Ved udholdenhedsarbejde er der en vis nedbrydning af BCAA. Denne nedbrydning stiger ved stigende intensitet. Ligeledes vil en større del af albumin bundet tryptofan frigives i blodet.

Undersøgelser:
Undersøgelser på marathonløbere indikerede at BCAA tilskud havde en positiv virkning på langsomme løbere, men ikke på hurtige. Andre studier på udholdenhedsarbejde har ikke påvist nogen positiv effekt af akut indtag af BCAA. Tilskud af tryptofan var i et studie ikke forbundet med nedsat præstation og dermed central træthed. Et enkelt studie med 2 ugers tilskud af BCAA har vist en positiv effekt på tiden for en 40 km cykeltest. I modsætning har et studie ikke vist nogen effekt på en 100 km cykeltest.
En svensk sportsdrik fra bryggeriet Pripps er tilsat BCAA. En af de forskere der har arbejdet med hypotesen om central træthed, er ansat hos Pripps.

Fosfat ladning

Teori:
Fosfat ladning bruges primært i aerobe idrætter. Det anses at fosfat ladning kan øge den maksimale iltoptagelse samt at hæve den anaerobe tærskel.

Mekanisme:
Fosfat tilskud i form af fosfat salte kan øge dannelsen af stoffet 2,3-difosfoglycerat (2,3-DPG) i de røde blodlegemer. Dette faciliterer frigivelsen af O2 til musklerne, ved at højreforskyde iltbindingskurven. Den forøgede O2 ekstraktion kan muligvis øge O2 optagelsen lokalt og nedsætte mælkesyreproduktionen.

Undersøgelser:
Der er udført flere velkontrollerede undersøgelser af fosfat tilskud,der viser en positiv effekt, men også flere der ikke viser nogen effekt. Flere af de positive undersøgelser kritiseres metodisk og den generelle holdning er, at fosfat tilskud ikke har en ergogen effekt.
Der findes flere produkter som eks. Stim-o-stam på markedet der indeholder fosfatforbindelser. Man skal være opmærksom på at overdreven brug kan medføre afkalkning af knoglerne.

Glycerol

Teori:
I udholdenhedsidrætter er væskebalancen af stor betydning specielt ved høj ydertemperatur. Glycerol menes at kunne binde vand i kroppen. Hermed hyperhydreres kroppen, og tiden til udmattelse kan udsættes pga. bedre termoregulering.

Mekanisme:
Glycerol er en osmotisk aktiv partikel, dermed kan vand bindes i kroppen. Da glycerol samtidig kun metaboliseres langsomt i kroppen stiger osmolariteten i blodet under arbejde. Dette kan påvirke udskillelsen af antidiuretisk hormon (ADH), så faldet er mindre end ved hyperhydrering med vand. Mekanismen kan også skyldes en tilbageholdelse af vand i nyrene pga. den forøgede osmolaritet.

Undersøgelser:
Flere studier viser at indtagelse af glycerol medfører vandtilbageholdelse og stigning i ADH. Under arbejde er faldet i ADH mindre end ved indtagelse af vand. Kun få studier viser nedsat kropstemperatur og hudtemperatur under arbejde ved normal ydertemperatur. Flere studier viser nedsat puls og længere tid til udmattelse - også ved normal ydertemperatur. Effekten kan skyldes forøget slagvolumen. En række studier viser ingen effekt af glycerol. Et enkelt studie har benyttet en recepterspecifik ADH analog uden effekt. Sammenligner man vand alene og vand med glycerol 
indtaget lige før arbejde i varme omgivelser er der ingen forskel. Kan man indtage væske umiddelbart før fysisk arbejde i varme omgivelser har man ingen gavn af hyperhydrering med glycerol.
De studier der viser effekt har benyttet indtag af 1-1,5 g glycerol pr. kg kropsvægt i en 5% vandopløsning. Denne indtages 2,5 - 1 time før arbejde (evt. også under arbejde). 

HMB (b-hydroxy-b-methylbutyrate)

Teori:
HMB menes at kunne øge muskelmassen og reducere fedtprocenten. Indtag af HMB skal dermed medføre større styrketilvækst. HMB menes også at kunne hæmme celleskade ved hård træning.

Mekanisme:
HMB er en metabolit af leucin. HMB dannes normalt i en mængde af 0,2-0,4 g pr. dag. Mekanismen for HMB's virkning er ikke kendt. Inkuberes muskler i leucin hæmmer det proteolysen.
Det er generelt antaget udfra dyreforsøg at leucin og leucin metabolitter virker anti-katabolt i stress situationer. HMB menes også at kunne indbygges i cellemembraner.

Undersøgelser:
Der er kun udført få studier på HMB. De viser generelt en forøgelse af styrken i forhold til kontrolgrupper. Et af studierne viser en forøgelse af den fedtfrie vægt. Dette studie viser tillige nedsat blodkoncentration af creatinkinase og LDH, der er markører for celleskade. Det ser ud til at effekten er størst på utrænede i forhold til personer der er vant til at styrketræne. Et studie på trænede viser stort set ingen effekt af 50 dages supplement. Den anbefalede mængde ved supplement er 3 g pr. dag.
De studier der er udført på HMB er udført af den samme forskergruppe i samarbejde med producenten af HMB. Mange produkter der markedsføres som HMB, indeholder rent faktisk ikke HMB.
Nyere studier på udholdenhed viser en mulig effekt, men det er ikke undersøgt til grund og anses stadig som tvivlsomt.

Koffein:

Teori:
Koffein anvendes primært indenfor udholdenhedsidrætter. Det anses at koffein øger fedtforbrændingen og dermed sparer glykogendepoterne. Koffein har en generel effekt på nervernes eksitabilitet og virker opkvikkende ved påvirkning af CNS. Koffein anvendes derfor også indenfor styrketræning da koffein anses at kunne forøge tværbrodannelsen i musklerne.

Mekanisme:
Koffein er primært undersøgt under udholdenhedsarbejde. En original hypotese foreslår, at koffein påvirker binyrerne til udskillelse af adrenalin der forøger frigivelsen af frie fede syrer. Modellen anses i dag som gældende, men er for enkel til at kunne forklare koffeins samlede effekt. Koffein kan muligvis påvirke cellerne direkte og dermed påvirke f.eks. glykogennedbrydning. Koffein påvirker SR til frigivelse af Ca++ og dermed sænkes cellens tærskelværdi. Koffein stimulerer muligvis N+/K+ pumpen, og kan dermed nedsætte efflux af K+.

Undersøgelser:
Koffein har uden tvivl en ergogen effekt. Det er dog værd at bemærke, at tilvænnede koffein brugere har mindre eller ingen effekt af koffein. Endvidere har kaffe ingen ergogen effekt, koffeinen skal indtages alene. Der er tilsyneladende stoffer i selve kaffen der hæmmer effekten af koffein.
Koffein er klassificeret som doping ved en vis urinkoncentration. Koffein har vist sig virksomt ved indtag på 5 mg/kg, dopinggrænsen nås ca. ved indtag på 10-15 mg/kg. Endvidere skal man passe på gener i form af ubehag ved indtag.

Kreatin

Teori:
Tilskud af kreatin skal øge musklernes koncentration af kreatinfosfat. Dette skal kunne forøge evnen til at udføre kortvarigt intenst arbejde. Kreatin menes at kunne nedsætte mælkesyreproduktionen, samt hæmme ATP degradering der kan føre til dannelse af frie radikaler.

Kreatin tilskud kan både have en direkte præstationsfremmende effekt, samt være med til at øge træningsudbyttet. Kreatin tilskud menes også, at kunne fremme aerobt arbejde, der involverer KrP systemet i korte perioder. Kreatin anses også for at have en effekt på muskelopbygning.

Mekanisme:
Kreatinfosfat fungerer som fosfatdonor til ATP gendannelse. 

KrP + ADP + H+ - Kreatin + ATP

Ved intenst arbejde ses et kraftigt fald i KrP, dette kan være begrænsende for arbejde der afhænger af KrP systemet. Hvis et intenst arbejde dækkes af KrP frem for glykolyse, kan mælkesyre produktionen nedsættes. Ligeledes vil ATP degradering kunne undgås, hvis musklerne har et større indhold af kreatin. 

I forbindelse med aerobt arbejde der involverer korte perioder af anaerob karakter, kan KrP systemet spille en rolle. Stigninger og ryk vil kunne klares med en mindre mælkesyreproduktion.

Mekanismen bag kreatins mulige effekt på muskelopbygning er ikke kendt. Alle studier med kreatintilskud viser en forøget kropsvægt, denne er dog primært tilskrevet vandtilbageholdelse i kroppen.

Undersøgelser:

Enkeltstående intenst arbejde (sprint):
Overvejende del af studier viser ingen effekt. En del nye studier viser dog hurtigere afslapning af musklerne efter kontraktion og hurtigere skridtfrekvens.

Gentaget intenst arbejde:
Overvejende del af studier viser positiv effekt. Effekten tilskrives en hurtigere resyntese af KrP i pauserne. Tilskud af kreatin til udøvere i intermittente idrætter er derfor rimelig.

Enkeltstående arbejde (anaerob kapacitet):
Enkelte studier viser positiv effekt, men flere studier viser ikke nogen effekt.

Styrketræning:
Flere studier har vist styrkefremgang efter træning med kreatin tilskud. Effekten tilskrives et højere træningsudbytte. Der er ligeledes set øget fedtfri kropsvægt.

Aerobt arbejde:
De fleste studier viser ingen effekt på aerobt arbejde. Ingen ændring i mælkesyre produktion. Et enkelt studie viste forbedring i tiden for aerobe intervaller. Et enkelt studie viser, at indlagte perioder med intenst arbejde under cykling gennemførtes bedre efter kreatintilskud.

Natrium bikarbonat

Teori:
Bikarbonat fungerer som en buffer og forekommer naturligt i blodet. Indtagelse af natrium bikarbonat menes at kunne hæmme det fald i intramuskulært pH, der vil ske under anaerobt arbejde. Dermed vil evnen til at udføre højintenst arbejde kunne forbedres.

Mekanisme:
Natrium bikarbonat virker i blodet som buffer. Hydrogenioner (H+) vil reagere med bikarbonat og danne kulsyre der vil dissociere til kuldioxid og vand. Reaktionen er stærkt højreforskudt.
HCO3- + H+ H2CO3 CO2 + H2O
Mælkesyre dannet i musklerne vil dissociere til laktat- (La-) og hydrogenioner (H+). Laktat- og hydrogenioner frigives til blodet. Den forøgede bufferkapacitet i blodet vil facilitere denne efflux af laktat- og hydrogenioner. Lav intramuskulær pH menes ikke i sig selv at medføre træthed, men påvirker bla. effluxen af K+.

Undersøgelser:
Et utal af undersøgelser er foretaget på tilskud af bikarbonat. En del studier viser effekt på et enkeltstående supermaximalt arbejde af 1-6 min varighed, men visse viser ingen effekt. Mange studier viser effekt på intermittent arbejde. Det er generelt antaget, at hvis der indtages 0,3 g bikarbonat pr. kg kropsvægt 1-2 timer før arbejde, har det en effekt.
Effekten af bikarbonat er tilsyneladende størst ved intermittent arbejde. Evnen til at komme sig mellem de enkelte intervaller er tilsyneladende forbedret. Mange studier der ikke viser effekt har enten benyttet lavere doser end de 0,3 g eller arbejdet har ikke været intenst nok. Bikarbonat indtaget oralt medfører ofte mavegener.