At ”trække navlen ind til rygsøjlen”

Anatomisk skal opmærksomheden skal rettes mod korsettets to hovedmuskler, menlig den dybe tværgående mavemuskel (m. transversus abdominis) (se figur 5) og de små dybe stabilisatorer i ryggen (mm. multifidii) (se figur 4).

En sammentrækning af den tværgående mavemuskel fører til spænding i ryggens dybe muskler. Denne funktion er afhængig af den forreste bugmuskel (m. rectus abdominis), som ved en bevægelse i retning mod rygsøjlen aktiverer den tværgående mavemuskel, og via bindevævsstrøg hænger sammen med de dybe små rygmuskler (se figur 2).

Figur 5

Figur 4

De fleste mennesker kender den udtrættende fornemmelse over lænderyggen under en længerevarende slentretur i butikkernes menneskemylder. Den træthed der her viser sig, er ganske enkelt et tegn på, at de dybe muskler er blevet trætte – de er ikke udholdende nok. Hvile eller anden bevægelse er påkrævet, da den overfladiske muskulatur har været på statisk og udholdende arbejde, hvilket ikke er det, de er bedst til. Samspillet af alle ryggens muskler som er mere eller mindre vigtige for dens sundhed, forebyggelse og helbredelse fungerer som en aktiv beskyttende enhed omkring rygsøjlen under alle former bevægelse og stillinger med blandt andet tunge løft som et oplagt eksempel.
Netop i denne sammenhæng er det vigtigt at opprioritere den funktionelle del af træningen.

Interessant er det at se på meget veltrænede personer, som har en stærk og flot overfladisk muskulatur. Her tegner sig ved nærmere undersøgelse et billede af manglende dyb stabilitet. Ofte kompenseres for denne mangel med de stærke overfladiske muskler, men dybt inde er der stadig manglende beskyttelse af rygsøjlen. Dette betyder, at der trods den veltrænende tilstand ofte ses en del rygproblemer blandt denne gruppe af både mænd og kvinder. Netop derfor vedkommer dette emne virkelig mange mennesker, både trænede, utrænede og måske dig !

Korsettes funktion spiller ikke kun en rolle når vi taler om rygsundhed, men har også en større betydning for kropsholdning og maveform. Mange af os kender til den store kunst at få en flad mave. Det er en meget svær kunst, som i aller højeste grad er afhængig af korrekt træning. En træning som lærer at fokusere på brugen af korsetmusklerne, både under gammel kendte dynamiske maveøvelser, samt under mere funktionelle, stabiliserende og statiske øvelser. Hele tiden gælder det om, at ”trække navlen ind mod rygsøjlen”, da dette som sagt betyder aktivering af korsettet. En vigtig faktor i kampen om den flade mave – du kan træne og træne og stadig have strutmave, hvis ikke du har styr på de dybe muskler, som holder på både knogler, mave og indre organer, vil du aldrig nå dit mål om den flade mave med den smukke talje.

Dette leder mig frem mod næste store gevinst i arbejdet med korsettet; kropsholdning. For at kunne opretholde den flotte og sunde ranke ryg, er det en nødvendighed med en godt fungerende dyb stabiliserende muskulatur, som kan opretholde ryggens normale krumninger i siddende, stående og bevægende stillinger. Kropsholdning er en meget vigtig del af vores udstråling – en vigtig del af vores kropssprog og de signaler, vi sender til andre. I den forbindelse oplever mange  mennesker, som begynder at tage fat i deres fysiske indre - en oplevelse af større kontakt til deres egen krop, øget kropsbevidsthed, oplevelse af forbindelse mellem fysisk kontakt og psykisk tilstand m.m.

Når opmærksomheden rettes mod korsetmuskulaturen tales om ganske få muskler, men vær opmærksom på, at der er mange andre dybe muskler som har denne vigtige stabiliserende virkning. Det vil sige de muskler, som ligger tæt på rygsøjlen som ex. den firkantede lændemuskel, den dybe hoftebøjer og de lange rygstrækkere. Ej heller at forglemme bækkenbundens vigtige egenskaber - bækkenbunden, som er ”bundproppen” i rygsøjlen.

Korsettets funktion er altså den vigtigste faktor for ryggens sundhed og skønhed, hvilket betyder første prioritet til træning af de dybe stabiliserende muskler. En træning der består i at kunne styre lænderyg og bækken ved aktivering af korsetmuskulaturen, hvor der lægges stor vægt på elementer som balance og koordination i træningen. Tænk altid på ryggen som en bygningskonstruktion, hvor man aldrig ville bygge væggene (outer unit) før fundamentet (inner unit).

Tænk på dit muskelkorset som et virkeligt korset af aktive virkningsfulde og på virkelige muskler, som kan trænes, præcis som alle andre muskler i kroppen – og samtidig bør det have lige så meget opmærksomhed som mange af kroppens vitale og livsvigtige dele som ex. Åndedrættet, kredsløbet mv.