Men rigtig mange både børn og voksne i dag, har ikke brug for at løbe – og gør det derfor sjældent eller aldrig. Og det er ikke sundt. Løb er den mest naturlige måde at få pulsen op på.
Når man løber, bruger man mest de store muskler i benene og omkring hofterne. De belastes en del, fordi man hele tiden skifter mellem at have kontakt med jorden, svæve, og at lande på det ene ben. Når man lander, får man et stød op gennem hele kroppen, og jo mere man vejer, jo større er belastningen.
Belastningen er størst, når man løber på et hårdt underlag som for eksempel asfalt og fliser, mens stødene er mindre, når man løber på blødere underlag som for eksempel jord.
Hvis man er overvægtig eller gravid, er løb ikke det bedste. Så belaster kroppens vægt tit knogler og led for meget, og så skal man hellere få pulsen op ved en ikke-vægtbærende motionsform som for eksempel cykling eller svømning.
Men hvis man ikke ligefrem er sværvægter, er der mange fordele ved løb: Først og fremmest, at man kan gøre det lige når og hvor man vil og i sit helt eget tempo. Og når man træner sig langsomt op til at kunne løbe, styrker man både muskler, led, knogler og kredsløbet.

Start roligt
Hvis man slet ikke er i form, er det vigtigt at starte meget roligt. Der findes mange gode løbeprogrammer både for begyndere og viderekomne. På Internettet kan man for eksempel gå ind på Google og søge på løb – så kommer der et væld af henvisninger.
Fælles for alle løbetræningsprogrammer for begyndere er, at man skal starte med at løbe i få minutter, og så gå og puste et par minutter. Det kan alle være med til. Langsomt øger man så antallet af minutter i løb og mindsker minutterne i gang.

Tempoet man starter i er vigtigt. Mange er tilbøjelige til at lægge for hårdt ud. Så mister man pusten efter få minutter og bliver også let øm i benene. Læg ud i et roligt tempo – nok lidt langsommere end du synes ser smart ud. Vær god ved dig selv og løb måske kun tre minutter og gå to på den første tur. Gentag det to tre gange. Løb for eksempel rundt om blokken eller om ad den nærmeste villavej. Ugen efter tager du to blokke eller villaveje, tredje uge tre veje væk – på den måde øger du hurtigt din rute. Allerede efter en uges tid vil du opleve, at du kan løbe mere – at det bliver lettere. Og husk at det altid er bedre at komme ud at gå end slet ikke at komme ud og bevæge sig.

Samtidig er det også vigtigt at presse sig selv lidt. Du forbedrer kun din form, hvis du løber lidt længere eller lidt hurtigere. Hvis du løber samme rute i samme tempo igen og igen, holder du kun din form ved lige. Løb cirka hver anden dag og mindst to gange om ugen.

Nogle enkle gode råd er:

• Tag tilpas lange skridt til at du kommer ud af stedet.
• Sæt hælen først i jorden og rul hen over foden for hvert skridt.
• Sænk skuldrene og ret ryggen, så du ikke spænder i nakken.
• Føl dine skuldre som hængsler og lad overarmenes bevægelser hjælpe din vejrtrækning på vej.
• Vend hænderne på højkant, eventuelt med håndfladerne lidt opad. Det ’åbner’ dine lunger og hjælper dig til at slappe af i skuldrene.
• Kig fremad – ikke op eller ned.
• Træk vejret dybt og så regelmæssigt du kan. Find en rytme, træk for eksempel vejret ind over tre skridt – og ud igen på tre skridt.

Det kan være en god ide at løbe sammen med en anden. Hvis man har en aftale om at løbe, er man jo mere forpligtet til at komme afsted. Men hvis du og din makker ikke rigtig kan løbe i samme tempo, er det bedre at mødes for at løbe, løbe turen i hver sit tempo, og så strække ud og snakke sammen bagefter. Ikke alle kan løbe sammen. Og det er vigtigt, at man ikke presser sig selv for hårdt, eller lunter af sted i for langsomt tempo, hvis man har kræfter til at løbe hurtigere eller er kommet længere i sit løbeprogram.

Udstyr
Man kan løbe i lige hvad man vil, det vigtigste er, at det er let og behageligt.
Skoene er det allervigtigste udstyr. De må ikke klemme eller være for små, de skal være stødabsorberende, og de skal støtte din fod rigtigt. Alle større sportsforretninger kan hjælpe dig med at finde de rigtige sko. Hvis du falder lidt indad på foden, skal du have en sko, der støtter ekstra dér. Det hedder at pronere. Hvis du gør det, kan du få skader i knæene, hvis du ikke tager hensyn til det.

Mange løber i for meget tøj. Det gør ikke noget, du fryser lidt de første minutter. Du får hurtigt varmen af at løbe. Om sommeren er shorts og en t-shirt nok. Om vinteren kan man som regel nøjes med to lag tøj: Et sæt svedtransporterende undertøj og et vindtæt eller lidt lunere sæt udenpå.

En god bh er et must for alle kvinder der bruger mere end en a-skål.
Hvis du er vild med teknik, er et pulsur rigtig sjovt. På det kan du se, hvor hårdt du træner og planlægge din træning efter det.
Hvis du løber i mørke, så husk reflekser eller løbelys. Man kan få begge dele i letvægtsmodeller til at spænde på arme eller ben.


Artiklen er fra det nyeste nummer af Flekx, Livsstilsmagasinet om sundhed og velvære. Artiklen kan ses i sin fulde længde – sammen med gode billeder - i magasinet, der kan bestilles på www.flekx.dk

En blid start
Hvis du slet ikke er i form, kan du for eksempel starte med at løbe som vist her. Løb cirka tre gange om ugen – cirka hver anden dag. Hold et tempo, så du er forpustet men godt kan snakke lidt samtidig.

Første uge
Gå friskt i 2 minutter og løb i 3 minutter.
Gentag det 6 gange, så du i alt løber og går i 30 minutter.
De sidste 5 minutter løber du, hvis du kan.
Slut med at strække ud.

Anden uge
Start med at løbe 5 minutter. Gå så 5 minutter og derpå
3 minutters løb, 2 minutters gang
5 minutters løb, 5 minutters gang
5 minutters løb, 5 minutters gang
Slut med at strække ud.

Tredje uge
Gå 2 minutter, løb 3 minutter
Gå 2 minutter, løb 8 minutter
Gå 2 minutter, løb 8 minutter
Gå 2 minutter, løb 3 minutter
Afslut med udstrækning.

De næste uger
Nu handler det om at forlænge antallet af minutter, du løber – og at gå mindre og mindre. Efter seks-otte uger skal du gerne være oppe på at kunne løbe 12-15 minutter uden pause – eller med kun et enkelt minuts pause midt i løbet.

Hent for eksempel dit løbeprogram på www.dinform.dk