Mættede fedtsyrer findes overvejende i animalske produkter som fx smør, margarine, blandingsprodukter, svinefedt, kød, ost og mælkeprodukter.

Enkeltumættede findes i fx olivenolie, rapsolie, avocado og nødder.

Flerumættede findes i fx vindruekerneolie, sojaolie, majsolie, plantemargarine og fede fisk fx sild og makrel.

Blandt de flerumættede fedtsyrer er n3- og n6 fedtsyrer som fx linolsyre og linolensyre essentielle fedtsyrer, dvs. vi skal have dem fra maden, fordi kroppen ikke selv danne kan dem. De fås fra plantefedtstoffer.

I fisk findes der nogle specielle langkædede n-3 fedtsyrer. Disse fedtsyrer menes at have en forebyggende virkning på udviklingen af hjerte-karsygdomme. De har antiinflammatorisk virkning og i dyrestudier er det vist, at et højt indtag af n-3 fedtsyrer kan afhjælpe forskellige former for inflammation. N-3 fedtsyrer anbefales derfor ved forskellige inflammationsskader hos idrætsudøvere.

Hvad skal fedtet bruges til
Fedt giver først og fremmest energi. Det fedt, der i første omgang ikke omsættes til energi, oplagres i fedtdepoterne. Den energireserve, man har i kroppens fedtvæv er betydeligt større end kroppens kulhydratdepot.
Alle typer fedtsyrer giver lige meget energi og feder derfor lige meget. Et gram fedt indeholder 39,4 kJ/gram hvilket er mere end dobbelt så meget som kulhydrat og protein. Ved aflejring i kroppen bindes der ca. 20 procent vand, så et gram fedtvæv i kroppen indeholder ca. 32 kJ.

Fedtsyrerne har dog forskellig virkning på blodets indhold af kolesterol. Fedtsyrene indgår også i vores cellemembraner som fosfolipider.

Linolsyre og linolensyre er nødvendige for normal vækst, normal hud, celle- og nyrefunktioner, de røde blodlegemers holdbarhed og dannelse af de såkaldte prostaglandiner.

Kolesterol
Kolesterol indgår ligeledes i cellemembranerne og kroppens steroidhormoner dannes udfra kolesterol. Kolesterol bruges også til at danne galdesyrer og D-vitamin. Det meste af kroppens kolesterol dannes i leveren, men tilføres også med kosten.

Kolesterol føres rundt i kroppen med blodet bundet i lipoproteiner. Man skelner overvejende mellem de skadelige LDL- og de gavnlige HDL-partikler. Populært taler man om det Lede LDL- og det Heldige HDL-kolesterol. Det kolesterol der er bundet til LDL afgives til vævet, mens HDL-partiklerne henter overskydende kolesterol fra vævet.

Hvis blodet indeholder for meget LDL-kolesterol i forhold til HDL-kolesterol (LDL/HDL ratioen), øges risikoen for at kolesterol aflejres i blodårerne, hvilket på længere sigt kan give åreforkalkning.

LDL-kolesterol stiger, når man spiser en kost, der indeholder mættede fedtsyrer, og falder når man spiser mono- og polyumættede fedtsyrer. Det har specielt været fremme at olivenolie skulle være specielt sundt pga. det høje indhold af monoumættede fedtsyrer. Det lader det dog ikke til!
Er der derimod meget HDL-kolesterol i blodet, modvirker det åreforkalkningen. HDL-kolesterol i blodet stiger, hvis man får meget motion. Altså igen en vigtig grund til at motionere.

Kolesterolindholdet i blodet bliver højt, hvis man spiser for meget fed mad, specielt hvis det er mad med et stort indhold af mættede fedtsyrer. Man skal dog huske på, at LDL/HDL-ratioen er vigtigere end det absolutte kolesterolindhold.
Kostens indhold af kolesterol er af mindre betydning, med mindre man er arvelig belastet med risikoen for hjerte-karsygdomme.
Rygning, forhøjet blodtryk samt stress, overvægt og mangel på motion øger også risikoen for hjerte-karsygdomme.

Hvor meget fedt
Meget fedt i kosten øger risikoen for hjerte-karsygdomme, kræft og - selvfølgelig - overvægt.

Det anbefales derfor fra 3 årsalderen og opefter, at højst 30% af energien kommer fra fedt (fedtenergiprocenten, FE%). Mættet fedt og transfedtsyrer bør maksimalt udgøre 10% af energien.

For at sikre et tilstrækkeligt højt indhold af livsnødvendige fedtsyrer og af fedtopløselige vitaminer, bør fedtindholdet i kosten dog ikke være mindre end 20- 25% af energien.

For idrætsfolk der træner meget anbefales det, at max 25E% kommer fra fedt. Det skyldes, at der skal indtaget op til 65E% fra kulhydrat.

Børn under 3 år har behov for mere fedt i kosten, for at få energi nok til at vokse tilstrækkeligt. Det anbefales at amme de første 4-6 måneder efter fødsel og modermælken indeholder ca. 50E% fra fedt. Herefter bør fedtindholdet gradvis reduceres til 30E%.