Annonce: Stram om med bold DVD + Bold kun 299 kr.

Heldigvis kan langt de fleste slippe af med den oppustede mave ved at spise de rigtige ting, og ikke mindst undlade at spise visse ting.

Årsagerne til den oppustede mave er mangfoldige. Nutidens stressede livsførelse med uregelmæssige måltider og kost, der ikke indeholder tilstrækkeligt med fibre, er nok de væsentligste. Andre årsager er, at du sluger for meget luft samtidig med, at du synker spyt, mad eller drikke. Tyggegummi kan give de samme gener.

Du kan selv gøre meget for at undgå maveproblemer. Det vigtigste er at spise en sund og fiberrig kost, så tarmsystemet har noget at arbejde med. Sørg desuden for at sprede maden ud over mindst tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider. Prøver du at spare på kalorierne er det vigtigt at du ikke gør det ved at springe måltider over, men ved at spise hyppige, små måltider. Decideret diæt burde ikke være nødvendig for at få bugt med den oppustede mave, men hvis enkelte ting, som for eksempel tobak, kaffe, alkohol samt krydret eller røget mad, næsten altid fører til maveirritation, er det selvfølgelig en god ide at begrænse indtaget af disse til et minimum.

Ofte er det en specifik overfølsomhed over for visse fødevarer der ligger bag problemet. Udfordringen ligger i at finde ud af, hvilken mad, der skaber problemet. Vær opmærksom på at du ikke nødvendigvis bliver helbredt fra den ene dag til den anden. Du kommer nok til at eksperimentere en del med små kostjusteringer før det hele er optimalt, og det kræver både tid, tålmodighed og motivation.

Den bedste fremgangsmåde er at føre dagbog med den mad du spiser, og samtidig notere hvornår du døjer mere eller mindre med den oppustede mave. Nogle af de mest almindelige årsager til overfølsomhed er hvede i brød, pasta, kiks og kager, andre kornsorter, sojaprodukter, alkohol, kaffe, kartofler og bananer. Frugtsafter som indeholder meget fruktose, specielt æblejuice, kan ligeledes medføre øget luftdannelse. En del mennesker er særligt følsomme overfor mælkesukker, laktose, i større mængder.
Derfor kan det være en god ide at begrænse indtaget af mælkeprodukter. En undtagelse heraf er syrnede mælkeprodukter, for bakteriekulturerne i disse er i stand til at uskadeliggøre en del af laktosen, samtidig med at de gavner tarmfloraen og minimerer maveproblemerne. Sukkeralkoholer, som xylitol og sorbitol, bør også undgås i større mængder, da de hyppigt fører til luft i maven. Du finder dem især i sukkerfri lakrids og tyggegummi, men også i pærer, svesker, ferskener og æblemost.

Desværre er det ofte sådan, at den mad, man føler sig allermest afhængig af, er den mad, man dårligst kan tåle. Så gælder det om at finde en tålelig erstatning, fx at skifte franskbrød ud med rugbrød, cornflakes ud med müesli, sukkerfri lakrids med sukkervarianter osv.

Gode råd der holder maven flad til poolpartyen

Tyg maden grundigt
Hjælp fordøjelsen ved at tygge maden ordentligt.

Læs mere på side 2

Kopier den gode kost
Har du ført dagbog over sammenhængen mellem kostindtag og luft i maven er det en god ide at kopiere én af de gode dage. Alternativt kan du holde dig til de nogenlunde ”sikre” fødevarer. De allerfleste er i stand til at fordøje kulhydraterne i ris og glutenfri hvede fuldstændigt, og ved minimal gasdannelse. Andre fødevarer som kun giver beskeden gasdannelse er kød, fisk, salat, tomat og druer.

Begræns fiberindtaget
Kostfibre virker som næring for tarmens bakterier. Når bakterierne omsætter fibrene dannes der gasser, som mærkes som luft i maven. Tarmene kan vænne sig til processen, men det tager tid, så en pas på ikke at øge fiberindtaget i dagene op til poolpartyen.

Start dagen med et surmælksprodukt
Syrnede mælkeprodukter som Cultura og Gaio indeholder probiotiske bakterier, der til en vis grad kan modvirke luft i maven.

Undgå de ekstra kraftige luftdannere
Rosenkål, blomkål, bønner, ærter og løg har en særlig tendens til at producere luft i tarmen. Styr udenom dem når maven skal være særlig flad.

Faktorer der fremmer mavefedtet
Det er vanskeligt at tabe sig regionalt, for ved et kalorieunderskud taber kroppen sig som regel alle mulige (og umulige) steder. Til tider endda langt mindre fra ønskeregionerne, end fra de regionerne man gerne ville bevare. Det er langt hen ad vejen vores gener der bestemmer hvor vi taber os henne, men der er ikke desto mindre begyndt at komme en smule forskning der indikerer at visse ting i dagligdagen der fremmer fedtdeponeringen eller -udskillelsen fra maveregionen, mere end andre.

Typen af fedtstof du spiser synes at påvirke mavens fedtdepoter.
Således har forskere fra John Hopkins universitetet vist at et højt indtag af mættet fedt, fx fra fede mejeriprodukter og kød, øger fedtdeponeringen i maveregionen, ikke mindst inde mellem indvoldene, mens en kost rig på flerumættede fedtsyrer, fx fra planteolier, mindsker fedtdeponeringen inde i bughulen. Inden du smider kød og mejerivarerne i skraldespanden er det måske relevant at nævne, at enkelte undersøgelser indikerer, at visse aminosyrer, som særligt forekommer i kød og mejeriprodukter, fremmer forbrændingen af fedt fra maven. Endnu er forskningen dog ret sparsom.

Alkohol er en anden potentiel synder der er kommet i forskernes søgelys. Forskere fra universitetet i Buffalo har fx fundet ud af, at mænd og kvinder, der drikker alkohol med store mellemrum, men så til gengæld slår sig løs, har mere fedt på maven, end de der drikker samme mængde alkohol, men fordelt over langt flere gange. Typen af alkohol har tilsyneladende også betydning, for forskerne fandt at vindrikkere havde mindst fedt om livet, mens de der foretrak spiritus havde mest. Studiet har visse svagheder, men antyder dog, i tråd med de generelle sundhedsanbefalinger, at det er bedre at fordele sit alkoholindtag over mange små portioner, end at gå på voldsomme drukture.

En sidste faktor der får en del bevågenhed de seneste år er stress. Undersøgelser fra det amerikansk Yale Universitet viser, at normalvægtige kvinder der er meget stressede, i større grad deponerer fedt på maven end de ellers ville gøre. Årsagen er den øgede udskillelse af stresshormonet cortisol, når tilværelsen koger over. Maveregionens fedtdepoter reagerer tilsyneladende på cortisolens tilstedeværelse i blodet ved i større grad at deponere fedt fra blodbanen. Der er meget stor forskel på hvor meget cortisol vi udskiller under stress. Mens nogen hurtigt vænner sig til situationen og nedsætter cortisoludskillelsen, bliver andre ved med at udskille det, indtil den stressede periode er overstået.

Det er ikke kun den direkte stresspåvirkning der øger cortisoludskillelsen. Rygning, alkohol, manglende motion og ufuldstændig søvn kan ligeledes påvirke niveauet, og dermed også fedtdeponeringen.