Lad os lige give denne problemstilling lidt mere kød på med følgende udsagn hentet fra atleter, der på forhånd er trådt tilbage i badetøflerne:
Jeg står på startlinjen og alle de andre ser utroligt seje ud. Det bliver da vist aldrig min dag i dag.
Jeg skal til træning og hver gang bliver jeg slået af de andre.
Skruen kan såmænd godt blive drejet en halv omgang mere:
Jeg har endelig fået listet mig hen i anden række bag de bedste og hvis jeg er heldig kan jeg vel følge lidt med, i hvert fald i starten.
Jeg skal træne med alle de andre, der løber stærkere end mig. Det er altså pinligt, at jeg altid bliver sidst…….

Bag disse graduerede udsagn, skimter du sikkert et mønster. Du er ikke blot klar over din egen situation, nej du er i gang med at skabe en graduering fra at være bevidst om din egen situation til den totale fornedrelse! Du kan såmænd gå endnu længere m.h.t. negativ projektion, men inden jeg sætter dig fuldstæn-dig bag mentale tremmer, har du formodentlig nikket lidt genkendende til situationen. Der mangler noget. Jæ' ka' et' finn' u' a' de'!

Det værste er ikke, at du ikke kan løbe stærkt. Det værste er heller ikke, at du ikke kommer til at vinde. Nej, det værste er, at du har affun-det dig med det i en grad, der giver negativ effekt. DU VIL JO IKKE! Du er glad, bare du ikke er blevet langsommere end sidst. Du skal til psykolog!

Som udgangspunkt skal du bruge en overordnet model – eller princip –

Jeg har mindst 10-20-30-40% uudnyttet potentiale. Det vil jeg udnytte.
Det vigtige her er ikke, hvor mange procent dit uudnyttede potentiale udgør, det kan du evt. ved en eller anden lejlighed få din træner eller en anden, der kender dig godt til at sætte tal på – eller du kan selv foretage denne vurdering ud fra en realistiske vurdering.
Nej, det vigtige i denne portal er at du erklærer, at dette potentiale vil du fanden gale mig udnytte!
Du skal til at mobilisere noget vilje og denne vilje skal være nærværende.

-og derefter følgende specifikke model:
Jeg besidder et antal redskaber, der kan give mig udnyttelse af denne mulighed.

Disse redskaber er:
Jeg tænker først og fremmest på mig selv (under træning).
Jeg vil løbe så stilmæssigt rigtigt, som muligt. Jeg vil lære at trække vejret rytmisk og regelmæssigt.
Jeg vil løbe harmonisk og med overblik.
Jeg vil acceptere, at jeg ikke er bedst og ikke vinder, men jeg vil IKKE acceptere, at jeg ikke gør fremskridt.
Mit egentlige mål er, at jeg gør fremskridt og jeg vil glæde mig hver gang det sker.

Det bliver altså en del af din træning og løbeoplevelse, at du oplever glæde over resultatet. Glæde skaber mulighed for projektion (transfer) og dermed har du fået vendt skruen.
Hvis du nu sidder og tænker, ja den er god med dig, hvad nu hvis jeg ikke kan gøre det bedre, er der kun et svar: Det kan du! Du kan starte med at være positiv. Det er i sig selv et fremskridt.

Eller er du Lone Låner, der altid skal have noget fra en anden, før den er hjemme: Et kram, eller noget at drikke.
Eller er du Niels Nedrig, der hele tiden kommenterer andres det ene eller det andet (mange gradueringer): Kan man virkelig løbe stærkt i de sko? (direkte eller henvendt til andre). Du dør sgu da af varme i alt det kluns! Eller den værste: Hvis jeg var dig, ville jeg ikke løbe konkurrence så tæt efter en skade (Hvad synes i andre?).

Bag disse attituder gemmer der sig slet skjulte og utroligt energikrævende forsøg på at overtrumfe andre INDEN man har taget ét eneste skridt selv. Mange af disse smart-ases må se sig jordet af selvbevidste, rolige løbere, der stort set ikke har hørt en lyd, men koncentrerer sig om opgaven.
Nøglen til denne bevidsthed ligger naturligvis i erkendelsen af, at man ved at overskride rummets grænse tærer unødvendigt på sin egen energi. Og man mobiliserer slet ikke de nødvendige ressourcer. Man brænder krudtet af, hvis der overhovedet er noget.

Punk dig til et værdigrundlag
Erkendelse er, at man bruger sin energi på sig selv, og da man ikke når ret langt ved at nedgøre sig selv, er det positive oplevelser, positiv selvopfattelse og positive strategier, der skal styre en fremover. I starten kan du komme ud for, at du bevidst skal punke dig selv med at holde kæft eller blankt erkende rodet omkring dig. Senere skal erfaringen lære dig, at du sagtens kan leve med din træning uden at snakke solen sort eller bevidstløst lede efter ligegyldige ting. Du er ved at arbejde dig hen mod det VÆRDIGRUNDLAG, der optimerer din indsats. (Se skemaet).

Den perfekte træning
-er ikke nødvendigvis den træning, hvor du havde et sæt 1000m-tider eller et testresultat med hjem, der sagde sparto til alt, hvad du tidligere har opnået. Naturligvis er det opløftende med gode tider. Det peger på fremgang. Men du mangler redskabet. Man graver jo heller ikke spaden ned!
Du skal samle på 2-3 af de faktorer, der gjorde netop din træning denne dag så succesfuld. Modellen skal bruges i sin helhed – ellers ingen ordentlig effekt. Det kan tage tid for 3. gang i denne måned at skabe egentlig bevidsthed om –at jeg besidder mindst 30% uudnyttet potentiale. Det vil jeg udnytte! -og bagefter: Hvad har jeg med hjem, der gjorde dagen til noget særligt.

Jeg havde lært det der om vejrtrækningsmønstret under høj hastighed.
Jeg havde lært at trække med armene, når der skal løbes til.
Jeg havde lært at gå forbi ham foran mig.
Jeg havde lært at slå om på de sidste 200m. Jeg sansede omgivelserne gennem anstrengelserne.
Jeg prøvede at løbe under 2 min. på de første 500m.
Jeg tog en føring i den gruppe, jeg var i, i stedet for at ligge på hjul.
Jeg fornemmede min egen krops arbejde.
Jeg erkendte smerten som en del af træningen. Jeg har lært at slappe af mellem passene.
Jeg har lært at koncentrere mig og ikke føre afledningssnak.

Kataloget kan selvfølgelig udvides – stort set i det uendelige - og da du nu er din egen psykolog, må du skabe det indhold, der passer bedst til dine egne præferencer. Som du ser, skal kataloget indeholde elementer af positivitet. Ellers dur det ikke.
Selvom det efterhånden kan forekomme trivielt kan det absolut anbefales, at bruge et par minutter på at gennemgå situationen, inden man tager til træning /konkurrence. Et nødvendigt element i den psykiske opladning. En bevidstgørelse, der kræver stadig gentagelse. En strategi , der giver dig optimale forudsætninger.

Som du ser, skal du til at arbejde med helt nye redskaber: Kropsfornemmelse, fysisk hukommelse, sansning og emotionel erkendelse.

Kropsfornemmelse. En opfattelse af, hvordan kroppen fungerer under din indsats: Varme og kuldeforenemmelser, træthedsfornemmelser, vejrtrækningsmønster, armføring, benisæt, standfase – afvikling. Den friske krop – den trætte krop – den udmattede krop. At løbe højt på spændstige ankler.

Fysisk hukommelse. En erindring om de faser kroppen gennemgår. Om smerten i forhold til indsatsen. Accept af smerte som en del af træningen. Accept af de faktorer, der er nød-vendige for succesfulde resultater. Bevidst armføring. Bevidst arbejde med vejrtrækningsmønstret.

Sansning. Opfattelse af begreber som lys, lyd, vind, vejr, tilråb, bevægelse, retning. En tilsyneladende lidt diffus størrelse, men i forbindelse med transfereeffekten skal det ikke glemmes, at alt hvad der gør en træning super hører med: Godt vejr, medvind, tilråb, kendte ansigter osv.
Underkend ikke sansningens store betydning. På et dybere bevidsthedsplan er sanseoplevelserne det fundament, der skaber sublime præstationer, hvis forudsætningerne er til stede.

Emotionel erkendelse: Du skal simpelthen kunne hade og elske det du gør. Du skal erkende, at netop denne erkendelse rummer nøglen til at kunne yde endnu mere. Smerten er god, så længe den ikke giver skader og så længe du ved, der hører til. Udmattelsen er en fase i din indsats. Den skal komme sådan ca. lige her! Åndedrætsbesværet på de sidste 400m er din tydelige indikation på, at du har arbejdet rigtigt!

Tag det hele med hjem. Skriv det i din dagbog. Del det med andre. Snak med din træner om det. Se om ikke resultaterne kommer. Men tro ikke at du opnår din PR uden!

Her kommer en fra min egen trænings:
Min bedste træning har altid være 800m på bane. Jeg var i færd med den sidste 800m af de 6 stk. jeg havde på programmet en lun sommerdag på Østerbro Stadion. Her var der tryk på, tiden lå lige omkring de 2.35 og gennem anstrengelserne og solen og bevidstheden om fysisk formåen, dukker også ord fra folk på tilskuerpladserne, idet jeg passerer:
-knald på, -mange. Fragmenter af personlig formåen og oplevelse af omgivelserne i form af lys (vejret) og lyd (ordene) jeg kan bruge til et billede. I tiden fremover har jeg altid aktivt kunne bruge lige netop denne sansning til andre lignende situationer. Jeg ruller bare filmen…

Fra at være underdog vil du opleve dig selv i en helt ny rolle:
Jeg er aktivt med til at skabe udvikling.
Jeg kan koncentrere mig.
Jeg kan flytte fokus derhen hvor jeg vil.
Jeg erkender mine muligheder.
Jeg ved hvad jeg skal gøre.
Jeg har vundet over mig selv.

Det ligger i sagens natur, at du skal værne om denne nye viden. Pleje bevidstheden. Dyrke fremgangen. Juble over de nye muligheder. Det er en del af billedet, af du er en del af en proces, der aldrig stopper. Jo mere, du fremstår afklaret og med nye resultater, jo mere kan du med et stille smil tænke tilbage på den tid, da du affandt dig med at du ikke kunne finde ud af det.

Du har udnyttet de skjulte reserver!

Og så lige en til træneren…
Det kan ikke nok understreges hvor stor en rolle netop træneren besidder. Den personlige kontakt og fornemmelsen for ægte interesse kan udgøre forskellen mellem middelmådig indsats og optimal oplevelse (for begge par-ter). Træneren må frem bag notesblokken og ud i armhulehøjde for at høre, hvad fanden, der gik galt. Den tilbagelænede træner får allerhøjst respons fra netop de, der elsker tilbagelænede attituder og det var så det.
Den fornemste opgave består netop i at fange de marginelle, de tvivlrådige, de problematiske, der har så meget at slås med og som må-ske netop IKKE opsøger træneren af samme grund. Det kan være nemt at skabe opmærksomhed og en air af succes ved at omgive sig med en håndfuld dygtige atleter og profilere sig ud fra det, men det er for tyndt at springe de største opgaver over.

Rigtig god træning, Ole Jacobsen.