Kendte ryttere med sportslig succes er ofte i stand til at danne skole og de senere år er Lance Armstrong blevet kendt for den nye stil, da han kører med meget høj kadance - specielt op ad bakke. Tidligere var Bjarne Riis jo kendt for at køre på den store klinge i bjergene, så der kan unægteligt være flere måder at opnå succes. Men hvilken kadance er egentlig mest optimal?

Hvilken kadance er mest økonomisk?
Nedenstående figur viser sammenhængen mellem kadance og energiforbrug målt som iltoptagelse. Energiforbruget er målt ved tre forskellige belastninger og med pedalfrekvenser der er varieret fra 50 - 120 rpm (rounds per minute). Som man kan se er iltoptagelsen lavest ved de lave kadancer ved alle belastninger. Det mest økonomiske er altså at vælge en lav kadance.

Cykler man med en effekt på 150 watt og en kadance på 120 rpm er det rent faktsik dyrere og dermed mindre bevægelsesøkonomisk end hvis man cykler med en effekt på 200 watt og en kadance på 50. Og da effektudviklingen svarer til den hastighed man vil opnå, kan det selvfølgelig bedst betale sig at køre med højeste effektudvikling i forhold til energiforbruget.

Da effekt (watt) er produktet af kraft (tråd) og hastighed (kadance), betyder det at man ved lave kadancer skal træde hårdere i det enkelte tråd for at opnå samme effekt. Ved at vælge højere kadance skal man træde lettere, men de mange omdrejninger koster altså til gengæld mere energi. Figuren fortæller dog ikke noget om hvor lang tid man er i stand til at cykle med en given effekt i forhold til kadancen! Selvom energiforbruget er lavere ved lave kadancer, kan det tunge tråd betyde at man hurtigt udtrættes. Dette er selvfølgelig mest udtalt ved høje belastninger.

I 1999 undersøgte spanske forskere kadancevalget for en række professionelle cykelryttere fra Banesto i forbindelse med de tre store etapeløb. Undersøgelsen viste, at kadancevalget var forskelligt i forhold til typen af etape. I flade etaper var den gennemsnitlige kadance 89 rpm, i flade enkeltstarter var kadancen 92 rpm og i bjergetaper (kun de dele der gik opad) var kadancen 71 rpm.

Lidt mere nuanceret viste det sig, at på de flade etaper var der i 16% af tiden ingen pedallering. Dette skyltes dels forløb med friløb nedad bakke, dels korte restitutionsperioder efter accelerationer og andre korte perioder som sving og tilpasning af fart i feltet. De større, mere effektfulde ryttere havde kadancevalg mellem 80-90 rpm, mens de mindre ryttere havde kadancevalg mellem 90-100 rpm. De højeste pedalfrekvenser blev i gennemsnit målt til 126 rpm og pedalfrekvenser over 110 rpm blev målt i forbindelse med accalerationer som udbrud, sidste kilometer og sprinter.

I enkeltstarter var der kun meget få tidspunkter uden pedallering. De ryttere der ydede en maksimal indsats i enkeltstarterne havde en gennemsnitskadance på 95 rpm. De højeste pedalfrekvenser var i gennemsnit 115 rpm og skyldtes kortere forløb nedad bakke.

I forbindelse med stigninger i bjergetaper var der ingen tidsperioder uden pedallering. De laveste pedalfrekvenser var på 60-70 rpm og blev målt i forbindelse med meget stejle stigninger (> 10%) og hos de ryttere der ikke skulle yde en maksimal indsats. De højeste pedalfrekvenser på ca. 80 rpm blev målt hos de ryttere med bedst præstation i bjergene i forbindelse med lettere stigninger (< 10%). De højeste frekvenser var i gennemsnit 92 rpm og blev målt i forbindelse med korte accelerationer eller sprinter. Kadancen er markant lavere op ad bakke og en del af forklaringen skyldes at rytterne står op en del af tiden.


Hvorfor kører cykelryttere med høj kadance?
Dette kan der være flere grunde til:

Den høje kadance medfører en mindre belastning af musklulaturen. Arbejdet føles altså lettere lokalt i musklerne på trods af et større energiforbrug. Da man skal yde en mindre kraftindsats i det enkelte tråd, kan musklerne klare arbejdet med færre muskelfibre. Træder man tungere skal der involveres flere muskelfibre i hvert tråd, for at skabe en større kraft.

Når musklerne ikke skal trække sig så kraftigt sammen i det enkelte tråd sikrer man også en bedre blodgennemstrømning. Ved kraftige kontraktioner forekommer der en delvis afklemning af arterioler og kapillærer til muskulaturen. Dette medfører dårligere ilttilførsel og dermed højere anaerobt stofskifte med mælkesyreproduktion til følge. En bedre blodgennemstrømning medfører også at evt. mælkesyre bliver hurtigere fjernet.

Den høje kadance kan medføre en bedre venepumpeeffekt. Dette bevirker en bedre fyldning af hjertet og dermed øget slagvolumen. Hjertet kan dermed arbejde mere effektivt og med en lavere puls.

Den store mølle op ad bakke!
Bjarne Riis var - som sagt tidligere - kendt for at køre på den store mølle op ad bakke. Det er effektivt, men kræver at man kan klare det! En rytter som Jan Ullrich som også altid kører med en forholdsvis lav kadance og mest siddende op ad bakke må altså have et muskulært overskud til at holde den lave kadance - som jo egentlig også bedst kan betale sig. Lance Armstrong er omvendt blevet eksponent for en ny skole, hvor man vælger en meget høj kadance opad. Hvorfor vælger han så at køre med denne meget høje kadance? Svaret er vel oplagt! Han har simpelthen overskud til det rent iltoptagelsesmæssigt. Risikoen for at eksplodere er mindre ved den høje kadance, da benene ikke pludselig stivner på samme måde som hvis man satser på den store klinge.

Det runde tråd
Et andet interessant aspekt er hvordan man træder når man cykler. I forbindelse med cykling taler man om der runde tråd. Hvis man kører uden at fødderne er fastlåst til pedalerne, vil man kun kunne tilføre pedalerne kraft i nedtrådsfasen. Det vil blive et hakkende tråd. Er fødderne fastlåst, kan man bedre komme over de døde punkter i top og bund og trådet bliver flydende. Mange tror endvidere at man skal trække med benet i den fase hvor benet føres op, men da man ikke er i stand til at tilføre nævneværdig energi i denne fase er det en misopfattelse. Ideen med at træde rundt er at man udnytter nedtrådsfasen så optimalt som muligt ved at komme nemt over de døde punkter.

At ovenstående har sin rigtighed kan ses ud fra nedenstående figur. Figuren illustrerer et pedaltråd hvor x-aksen er pedalarmens vinkel i forhold til lodret og y-aksen er kraftudviklingen. Den blå kurve er amerikanske elitecykelryttere, mens den røde er mindre gode konkurrenceryttere. Som man kan se udvikles stort set al kraften i nedtrådsfasen, mens der ikke er nogen nævneværdig kraftudvikling når benet føres op. Selvom der ikke tilføres nogen nævneværdig kraft når benet føres op, ser man omvendt ved cykling uden fastspændte fødder en negativ kraft fordi fødderne yder modstand mod pedalerne. Der bør derfor lige præcis trækkes så meget at der ikke ydes modstand.

Det ses at allerede umiddelbart efter det døde toppunkt begynder rytterne at udvikle kraft og at dette fortsætter indtil de når en maksimal kraftudvikling ved 86-90 grader. Kraftudviklingen fortsætter herefter indtil det døde bundpunkt. Arealet under kurven repræsenterer det samlede arbejde der udføres under en pedalomdrejning. Det runde tråd er altså vigtigt for at kunne udnytte tiden i nedtrådsfasen til at udføre så stort et stykke arbejde som muligt. Som det fremgår er der en udtalt forskel på de to grupper af ryttere. Dette skyldes at de er målt ved to forskellige belastninger svarende til deres konkurrencebelastning, men med samme kadance. De bedste ryttere er altså i stand til at træde hårdere end de mindre gode ryttere.

I nedtrådsfasen kan kraften opløses i en fremadrettet (horisontal) og nedadrettet (vertikal) kraft. Det mest optimale er at tilføre kraften vinkelret på pedalarmen og her spiller det runde tråd igen en rolle. Træder man bare lige ned vil man ikke få lige så meget ud af sit tråd som hvis man forsøger at følge pedalarmens vinkel i nedtrådet. Man skal altså i starten nærmest træde fremad, derefter nedad og til sidst trække pedalen tilbage. Den sidste del af nedtrådsfasen har Greg Lemond beskrevet som hvis man skal tørre noget møg af sin sko på en kantsten.

Kilder:

Lucía A, J Hoyos & JL Chicharro
Preferred pedalling cadence in professional cycling
Med Sci Sports Exerc, 33(8), 1361-66, 2001

Coyle EF
Integration of the physiological factors determining endurance performance ability
Exerc Sports Sci Rew, 23, 25-65, 1995

Barbeau P, O Serresse & MR Boulay
Using maximal and submaximal aerobic variables to monitor elite cyclists during a season
Med Sci Sports Exerc, 25(9), 1062-69, 1993