Undersøger vi mandekroppen nærmere, viser det sig at den ser ud som den gjorde for tusinder af år siden.  Dengang var vi jægere. Vi skulle finde byttedyr, overmande det og slæbe det med hjem. Var der ikke bytte nok i området måtte vi migrere mange kilometer for igen at finde føde.

I dag er der ikke de samme krav til vores krop. Vi bruger det meste af tiden foran computeren eller i bilen. Selv maden bliver leveret til os gennem en rude i  drive-in.  

Dette skift i aktivitetsniveau er sket indenfor de sidste 200 år, og derfor er kroppen evolutionært ikke fulgt med. På trods af at menneskets gennemsnitslevealder er steget er forekomsten af småskavanker og de mere alvorlige livsstilssygdomme øget markant.

For at finde ud af hvad der er galt og hvad vi kan gøre for at rette op på dette, kræver det en rejse ind i kroppen. 

Kend din krop:
En celle er den mindste levende enhed i vores krop. Vi består alle af ca. 100 trillioner celler som i gennemsnit har en bredde på en tiendedel af et hår. Alle disse celler arbejder sammen med det ene formål at sikre vores overlevelse og viderbringe vores arvemateriale.

Men mennesket er ikke unikt på dette punkt. Alt levende har celler som byggesten - og med god grund. Celler følger nemlig tre principper der gør, at de er mestre i overlevelse.

De tre overlevelsesprincipper blev skabt i en tid hvor maden ikke blev dyrket og hver dag var en kamp mod naturen.  

Overlevelsesprincipperne i urtiden:

Adaptation: er grundstenen for menneskets overlevelse i en verden fyldt med vulkaner, glubske rovdyr og kolde istider. Befinder vi os i den bagende sol udskiller vores hudceller pigment der beskytter mod skade fra solens uv-stråler. Har vi behov for at løbe langt bliver vores hjerte stærkere og der dannes flere blodkar til transport af næringsstoffer. Vores krop tilpasser sig omgivelserne så vi bedst muligt kan overleve. Denne tilvænding kaldes adaptation.

Adaptation er specifik. Det vil sige at vi kun vænner os til det vi laver. Jager vi, bliver vi bedre til at jage, men ikke til at fiske. Adaptationen er optimal når kroppen udsættes for nye og større udfordringer. Vi bliver derfor stærkere når belastningen øges, og hurtigere af at løbe længere distancer med højere hastighed. 

Energilagring: I urtiden skulle føde enten jages eller plukkes. Vinteren var kold og mængden af bytte sparsom. De mennesker hvis krop lagrede energi mest effektivt var også dem der overlevede til næste sommer.

Derfor er vi efterkommere af energilagrings eksperter! Næringsstoffer lagres i depoter forskellige steder i kroppen. Kulhydrat opbevarer vi i muskler og lever, mens fedt lagres omkring bugen hos mænd.

Kroppen prioriterer lagring af energi meget højt, så hvis indtaget er højere end forbruget vil vi lagre det resterende til senere afbenyttelse.

Energibesparelse: Når næringen er begrænset må man prioritere sine udgifter. Alt væv i vores krop koster energi at vedligeholde, herunder muskler, knogler og nerver. Urmennesket var aktivt. Det havde behov for muskelmasse og et stærkt hjerte. Om vinteren hvor byttet var sparsomt, kunne kroppen spare energi ved at fralægge sig en del af den tunge, energikrævende masse, for igen at opbygge i perioder hvor der atter var behov.

Hvis vi ikke bruger det, vil kroppen ikke beholde det.

Overlevelsesprincipperne i dag:
Vi har for længst besejret vores naturlige fjender og tæmmet vores bytte. Manden har elemineret behovet for at være en aktiv og effektiv jæger. Denne udvikling er gået så stærkt,  at kroppen og cellerne ikke har kunnet følge med. I dag arbejder vores overlevelsesmekanismer ofte mod os i stedet for med os.

Flere og flere danske mænd sidder i dag fastlåst, enten placeret på et støvet kontor eller bag rettet på en bil. Krum ryg, foroverbøjede skuldre, og strakt hals bliver vores fortrukne stilling. Kroppen adapterer til denne holdning og  musklerne der skal holde os i denne position bliver stærkere. Selv i oprejst stilling har vi kontor-looket.

Cellerne regner med tider hvor der både er medgang og modgang. Supermarkeder og fastfoodkæder får kroppen til at tro at vi lever i en forlænget sommerperiode og at vinter og hungersnød står for døren. Derfor lagrer vi energi som aldrig før. Men overdrevet lagring er en byrde for kroppen, der skal bære rundt på mere dødvægt. Mængden af fedt og sukker i vores blod stiger til niveuer vi ikke kan klare, og dette medfører irritation af vores blodkar og skader på vores indre organer.  

Vores dagligdag stiller mindre krav til vores krop end nogenside før. Biler og busser kører os til vores destination. Mad skal ikke fanges, og dyr, der før jagede os, er placeret til skue bag glasmontre i Zoologisk Have. I takt med stigende inaktivitet bliver vi svagere og mere skrøbelige. Musklerne bliver mindre, knoglerne tynde, og hjertet samt kar forfalder. 

Kend din fjende:

I dag er det ikke ulven eller bjørnen der er vores naturlige fjende. I den vestlige verden har vi endda elemineret kulde og hungersnød. Derimod har vores liv i overflåd og inaktivitet skabt nye fjender.

Den farlige:
Mandens fjende nummer 1 er overvægt. Mennesket har smag for mad med et højt energi indhold. Energien bliver enten brugt til arbejde eller lagret i vores fedt og kulhydratdepoter. Hvis der er balance mellem energiindtag og -forbrug vil vægten forblive den samme. Inaktvitet, stress og overdrevet energiholdige madvarer flytter desværre balancen mod energilagring.

Er indtaget stort over længere tid, vil vi lagre så meget fedt at det bliver en byrde for kroppen. Hjertet kommer på overarbejde og fedt fra blodbanen lagres i kar, der forsnævres og bliver betændte.

10-20% af mænd i Danmark er overvægtige og antallet stiger fra år til år. Overvægt er ikke bare et kosmetisk problem. Allerede ved en BMI ≥25 øges risikoen for at få fedmerelaterede komplikationer. Blandt disse komplikationer ses forhøjet blodtryk, type2 sukkersyge og åreforkalkning. Alle sygdomme, der i værste fald kan medføre blodpropper, hjerteproblemer og død. Overvægt kan også disponere til slidgigt og smerte, især i knæleddene. Dette kan medføre inaktivitet og yderligere overvægt. En ond cirkel!

Den snigende:
Knogler bliver ofte regnet som dødt væv, men vores knogler nedbrydes og genopbygges hele livet igennem. Knoglerne kan ligesom alt andet i vores krop blive ramt af cellernes sparekniv, såfremt de ikke bliver benyttet og belastet.

Osteoporose, eller knogleskørhed, er en tilstand hvor knoglens mineraltæthed er nedsat. Knoglernes indre bliver mere hult og risikoen for brud og deformation af knoglen stiger. Tidligere har osteoporose været en kvindesygdom, men dårlig kost og inaktivitet har fået antallet af mandlige osteoporose-tilfælde til at stige. I dag har 18% af alle mænd over 50 år osteoporose. Knogleskørhed er farligt fordi det øger risikoen for at få hoftebrud. Et sådant brud kan nedsætte den forventede levetid med 12-20%.

Vores muskler nedbrydes naturligt med alderen, hvilket kaldes sarkopeni, men hos inaktive mænd kan sarkopeni starte allerede fra 25 års alderen. Muskelvævet udskiftes med fedt og bindevæv. Vi bliver svagere og risikoen for at blive overvægtig stiger i takt med at aktivitetsniveau og forbrænding af næringsstof falder.

Den grimme:
I vores daglidag foregår meget arbejde fremadrettet. Vi sidder i samme position ved computeren, skrivebordet og i bilen. Muskulaturen omkring vores bryst og forreste del af skulderen adapterer til denne position. De bliver stramme og bevægeligheden omkring skulderen nedsættes. Muskulaturen omkring øvre ryg og nakke bliver derimod svag. Udover at give en ikke så flaterende holdning, kan denne stilling medføre hovedpine, migræne og smerte i bryst/skulder/nakke. Hvis tilstanden ikke behandles kan det føre til dårlig holdning og bevægelighed i andre led bl.a. omkring hoften og lændehvirvlerne.

Bekæmp din fjende: (Det moderne urmenneske)
Træning er en sund måde hvorpå vi kan simulere fortidens aktiviteter og fysiske arbejde. Bevægelser og udfordringer, der minder om dem urmennesket har haft under jagt, gør os mere atraktive for det modsatte køn og forbereder os bedre til alderdom og giver os mentalt velvære. Det føles godt at bruge kroppen til det den er skapt til.

Men hvorfor har træning denne effekt? Som beskrevet, har cellen tre overlevelsesmekanismer og grundet den moderne livsstil, er disse mekanismer blevet årsag til problemer for den moderne mand.

Træning stimulerer cellerne til korrekt adaptation og sørger for at energilagring og energibesparelse ikke tager overhånd.

Træning for adaptation:
Cellen tilpasser sig de udfordringer den møder, det betyder at vi kan gøre vores krop mere modstandsdygtig overfor bl.a. livsstilssygdomme. Vi skal udsætte kroppen for en belastning der er større eller anderledes end hvad den er vant til.

Ved vægttræning tilpasser muskelcellerne sig ved at vokse i diameter og nervecellerne, der sender signaler fra hjernen til musklerne sender disse hurtigere og mere effektivt. Musklen bliver stærkere og hurtigere, hvilket gør fysisk aktivitet i dagligdagen lettere og giver mere overskud.

Udover øget styrke, koster større muskelmasse energi at vedligeholde. Kroppen må tærre på sine fedtdepoter for at beholde denne, og resultatet bliver mindre fedtmasse samt større muskelmasse.

Hvis muskeltræningen tilgodeser musklerne omkring skulderbladet og nakken, kan dette rette op på en dårlig holdning og erstatte den med en mere stolt og sund postur.  

Vægtbærende aktivitet udfordrer knogler, sener og ledbånd. Stærke knogler opbygget tidligt i livet er længere om at slides ned, og træner man som senior sker nedbrydning af både knogler og muskler langsommere. Vægtbærende træning er derfor en investering i din fremtid.

Kredsløbstræning udfordrer både blodceller og hjertets muskelceller. Hjertet bliver stærkere og kan pumpe mere blod ud pr. hjerteslag. Derfor behøver det ikke slå så ofte og undgår langvarig overbelastning.

Der vil komme flere blodceller og mere blodplasma, som blodcellerne svømmer i. Blodcellerne fungerer som ilttransportere, jo flere vi har, desto mere ilt kan vores celler modtaget. Vi kan derfor arbejde hårdere, i længere tid og der skal meget til at tage pusten fra os.

Undgå uhensigtsmæssig energilagring:
For at undgå en uhensigtsmæssig energilagring er det vigtigt at holde sig aktiv og passe på madintaget.

Træning påvirker cellens energilager ved at nedbryde og tømme depoterne. Jo mere aktive vi er desto mere mad kan vi tillade os at spise uden at påvirke energibalancen. Hvis man i forvejen er overvægtig, kan man vinde mest ved at ændre på kosten. Spis mindre potioner og undgå mad der er for energitæt. Varier kosten. Dette sikrer at kroppen får alle de vigtige fedtsyrer og vitaminer. Kostændringer kombineret med træning har klart den bedst effekt. Både muskeltræning og kredsløbstræning er vigtigt. Begge dele øger forbrændingen og har gavnlige effekter for helbredet.   

Træning for at undgå uhensigtsmæsig energibesparelse:
”Use og loose it”. Dette princip gælder for kroppens celler. Derfor handler det om at få brugt kroppen, så cellerne holdes ved lige. Træning sender et signal til cellerne om at vores bevægelsesapparat og kredsløb er vigtigt for vores daglige virke. Det er vigtigt at vi træner regelmæssigt, for kroppen vil efter kortere tid med inaktivitet begynde at nedbryde og spare. Det kræver ikke mere end 1-2 gange med intens træning om ugen for at bibeholde hvad man har opbygget. Men husk, cellerne holder ikke ferie og lange pauser fører til tab af elles hårdt intjente resultater. 

Outtro:
Kroppen er vores vigtigste og mest dyrebare redskab, så husk at vedligeholde den. Ved at holde sig aktiv får man cellerne til at arbejde med sig i stedet for mod sig. Risikoen for livsstilssygdomme bliver nedsat og livskvaliteten øges. Vi har nu en viden omkring kroppens oprindelse, og følger vi urmenneskets råd, genvinder vi vores tabte styrke og form. Vi skal holde os aktive, så vi endnu engang kan blive stolte jægere. 

Urmenneskets trænings princip:

1. Øg belastningen i din træning gradvist. .
2. Udfordrer kroppen på nye spænende måder.
3. Hvil kroppen så cellerne har tid til at genopbygge og adaptere.

Muskeltræning til det moderne urmenneske:

Brug øvelser der tilgodeser mange led og muskler. Disse minder mest om bevægelser fra urmenneskets tid.

Lav øvelser med frie vægte eller egen kropsvægt. Disse øvelser udfordrer vores balancesystem og stabiliserende muskler.

Husk, kæden er kun så stærk som det svageste led! Træn derfor hele kroppen symmetrisk og husk mave og lændemuskulaturen.

Kredsløbstræning til det moderne urmenneske:

Start roligt for at nedsætte risikoen for skader

Varier mellem høj og lav hastighed, korte og lange distancer. Dette minder om forholdene under jagt.

Hvis du har en stresset hverdag, så hold dig til rolig kredsløbstræning for ikke at påføre dig yderligere stress

Kostråd til det moderne urmenneske:

Spis dyr hver dag, det giver protein der hjælper med at holde musklerne ved lige

Få nødder og bær dagligt, de indeholder gode fedtstoffer og antioxidanter

Undgå at overspise, husk at mætheden først indtræder lidt efter maven er fuld