Genetik
Et af de områder der har størst fokus er genetikken. Der foreligger ret entydige beviser for, at en arvelig/genetisk disposition for udvikling af fedme er en medvirkende årsag til den globale fedmeepidemi. Selvom man endnu ikke ved hvilke processer i fedmeudviklingen, der er påvirket af generne, står det klart, at genetikken har stor betydning for kroppens reaktion på forskellige miljømæssige forandringer, ikke mindst kostforandringer og ændringer i den fysiske aktivitet. Som regel kommer den genetiske disponering til udtryk ved en utilstrækkeligt fungerende appetitregulering. I sjældne tilfælde kan der også være tale om et unaturligt lavt stofskifte. Det er vigtigt at pointere, at selvom generne disponerer enkelte mennesker for fedme vil de særlige arveanlæg i langt de fleste tilfælde kun aktiveres når kosten bliver for fed, måltiderne for få eller den fysiske aktivitet mangelfuld. Den betydelige stigning i forekomsten af fedme gennem de seneste 40-50 år skyldes med andre ord ikke ændringer i menneskets arvemasse, men ændrede miljømæssige forhold, der resulterer i, at genetisk disponerede individer udvikler fedme.

Fysisk aktivitet
Der er mange forhold, der tyder på en endda meget stor reduktion i befolkningens fysiske aktivitetsniveau gennem de seneste årtier. I samme periode som fedmeforekomsten er steget voldsomt, har der således været en betydelig reduktion i det samlede energiforbrug ved arbejde i industri og landbrug på baggrund af den øgede automatisering og motorisering. Den store udbredelse af biler, fjernsyn og på det seneste computere er også sammenfaldende med den øgede fedmeforekomst. Det diskuteres meget, om den ændrede fysiske aktivitet er den primære årsag til fedmeepidemien eller om det blot er en lille brik i det store puslespil. Undersøgelser, der demonstrerer en parallel udvikling mellem antallet af timer brugt foran fjernsynet og udviklingen i fedme kunne indikere, at den dalende fysiske aktivitet er den væsentligste årsag til fedme, særligt i lyset af at vi tilsyneladende spiser sundere og sundere og indtager mindre energi end for år tilbage. Samlet peger resultaterne fra den etablerede forskning på, at det fysiske aktivitetsniveau er en afgørende årsag til den stigende fedmeforekomst, og specielt blandt børn synes den tid, der tilbringes foran tv, video og PC at være proportional med børnenes BMI. Blandt voksne er immobilisering en af de væsentligste årsager til fedme. Således ser man hyppigt fedme hos taxa- og buschauffører, IT-konsulenter og andre med et fysisk inaktivt arbejde. Det bedste værn mod den arbejdsbetingede immobilisering er øget fysisk aktivitet i fritiden. Det er veldokumenteret, at en øgning af den fysiske aktivitet kan lede til vægttab, især hvis aktiviteten kombineres med en omlægning af kosten mod mere fedtfattige vaner.

Ændringer i kosten
Omkring anden verdenskrig udgjorde fedtet i kosten kun ca. 35% af det samlede energiindhold. I slutningen af 1980'erne kom mere end 40% af energien fra fedt. Samtidig havde kosten ændret sig hen imod et mindre indtag af kornprodukter og kartofler og til et øget indtag af kød og mælkeprodukter. Parallelt med stigningen i kostens fedtindhold så man en stigning i forekomsten af fedme. De seneste år er kostens fedtindhold dog dalende. Alligevel bliver stadig flere danskere fede, og det leder til den nærliggende konklusion, at det ikke kun er kostens fedtindhold der har betydning for fedmeudviklingen. Indtaget af sukker, alkohol, forarbejdede levnedsmidler, manglende kostfibre og diverse andre kostparametre kan ligeledes tilskrives en større eller mindre indflydelse på forekomsten af fedme.
Det er ikke kun generelle ændringer i danskernes kostvaner der har betydning for udviklingen af fedme. Personlige problemer kan afstedkomme et øget fødeindtag (trøstespisning). Det samme kan usunde kostvaner fremprovokeret af hyppige forretningsmiddage, rejseaktivitet med tilknyttede restaurantbesøg og mange andre faktorer.

Samtidig er de helbredsmæssige fordele ved rygeophør langt større end den risiko, der er forbundet med en mindre vægtøgning.

Alkoholindtag
Der kan ikke drages entydige konklusioner om betydningen af alkohol for udviklingen af fedme. Alligevel er det interessant at hæfte sig ved det stigende alkoholindtag. .Næst efter fedt indeholder alkohol gram for gram flest kalorier af alle energigivende næringsstoffer. Undersøgelser indikerer, at stoffet ikke mætter nævneværdigt, og derfor kompenserer man sjældent for de indtagne alkoholkalorier ved at spise mindre – ofte tværtimod, fordi alkoholindtaget fremmer nydelsen ved et måltid. Det er veldokumenteret, at alkohol hæmmer fedtforbrændingen under et måltid, resulterende i en øget fedtdeponering. Flere undersøgelser finder desuden et sammenfald mellem et højt alkoholindtag og forekomsten af det særligt sundhedsskadelige bugfedt. Det er ikke endeligt afklaret om det er alkohol eller den livsførelse, der følger med et højt indtag af alkohol, der leder til udvikling af bugfedme. Uanset hvad må det dog med henblik på forebyggelse af fedme frarådes at indtage mængder udover sundhedsmyndighedernes anbefalede grænseværdier på 14 ugentlige genstande for kvinder og 21 ugentlige genstande for mænd.

Graviditet
Næsten halvdelen af alle overvægtige kvinder anfører graviditet som den væsentligste årsag til at de har lagt sig ud. I gennemsnit er vægtøgningen kun på et par kg et år efter graviditeten, men en sjettedel af alle kvinder tager mere end 5 kg på og ca. to procent tager mere end 10 kg på. Især førstegangsgravide ikke-rygere og allerede overvægtige er særligt disponerede for en ufrivillig vægtøgning efter endt graviditet.

Barnets tidlige ernæring
Der er visse holdepunkter for, at barnets tidlige ernæring og ernæringen i fostertilstanden har betydning for udviklingen af fedme i voksenalderen. Forskellige undersøgelser indikerer, at underernæring i fostertilstandens første og andet trimester kan være forbundet med voksenfedme, mens underernæring i tredje trimester kan kobles til slankhed som voksen. Forskningen er vanskelig og det er endnu for tidligt at drage entydige konklusioner på området.

Medicin og sygdom
Betydningen af den medicin-inducerede fedme er begrænset og formentlig kun ansvarlig for få procent af den generelle fedme i befolkningen. Dette til trods for at en lang række farmaceutiske produkter har vægtøgning som bivirkning. Det drejer sig specielt om de ældre antidepressive midler, visse antipsykotiske midler og visse antiepileptiske midler, der kan resultere i så stor vægtøgning, at patienterne udvikler egentlig fedme. Omvendt er der medicin der har vægttab som en bivirkning.
Meget sjældne genetiske sygdomme, skader på hypotalamus og hormonsygdomme kan ligeledes resultere i overvægt eller fedme. Ved behandling med binyrebarkhormon kan i værste instans udvikles Cushings syndrom, der især disponerer for bugfedme.