Kulhydrattyper
Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget udfra deres molekylære opbygning. Der skelnes her mellem tre forskellige grupper af kulhydrater: mono-, di- og polysakkarider. Deres benævnelser henviser til antallet af sakkarid molekyler de er opbygget af. (Kaldes også mono-, di- og polyheksoser.)

Monosakkarider
De mest almindelige monosakkarider er glukose (druesukker), fruktose (frugtsukker) og galaktose.

Disakkerider
Disakkerider er sammensat af to monosakkerider. Af disakkarider er laktose (mælkesukker), der er opbygget af glukose og galaktose, sammen med sakkarose (raffineret sukker), der er opbygget af glukose og fruktose, almindelige. En tredje disakkarid er maltose der består af to glukosemolekyler. Denne disakkerid dannes fortrinsvis ved nedbrydning af polysakkarider, men findes også i små mængder i visse fødeemner.

Polysakkarider
Polysakkarider er stivelse der består af sammenkædede glukoseenheder fra hundreder til flere tusinde, de kan være forgrenede eller bestå af lige kæder. Stivelse findes i kartofler, pasta, ris og brød. Maltodextriner (glukosepolymerer) er delvist nedbrudt stivelse. De består som andre polysakkerider af sammenkædede glukoseenheder. På grund af den delvise nedbrydning er kædelængden kun på ca. seks til tyve glukoseenheder. Cellulose (kostfibre) er også et polysakkarid, men er ikke fordøjeligt for mennesker.

Simple og komplekse kulhydrater
Kulhydrater benævnes som henholdsvis simple (mono- og disakkarider), eller komplekse (polysakkerider). Det har traditionelt været opfattet, at jo mere simpelt et kulhydrat er opbygget, jo hurtigere bliver det nedbrudt og optaget i kroppen. Det skyldes, at kulhydrater kun kan optages fra tarmen som monosakkarider. Monosakkeriderne optages direkte, og disakkeriderne nedbrydes i et enkelt trin af enzymer i tarmen. Polysakkerider nedbrydes af enzymer i munden til kortere kæder og derefter i flere trin til monosakkerider i tarmen.

Dermed har man benævnt de simple kulhydrater som hurtige og de komplekse som langsomme, da det rent biokemisk må tage længere tid at nedbryde og optage komplekse kulhydrater. Det har dog vist sig, at være en sandhed med modifikationer, idet komplekse kulhydrater fra visse fødevarer nedbrydes og optages næsten lige så hurtigt som simple kulhydrater.

Optagelse af kulhydraterne
Afgørende for tilgængeligheden af kulhydraterne er dog, at de kommer til stede i blodbanen. Kulhydraterne transporteres til forskelligt væv i kroppen i form af blodsukkeret. Blodsukkeret er glukose, hvorfor galaktose og fruktose efter indtagelse skal omdannes til glukose. Glukose og galaktose optages over tarmmembranen ved en aktiv transportproces knyttet til natriumoptagelse. Fruktose optages ved en lignende, men ikke aktiv transport, der foregår noget langsommere. Galaktose omdannes under transporten over tarmmembranen til glukose, mens fruktose omdannes i leveren. Ved at måle blodsukkerstigningen efter indtagelse af forskellige kulhydratkilder, kan tilgængeligheden bestemmes.

[side 1] [side 2] [side 3] [side 4] [side 5]