Igennem tiderne har udspændingsprogrammer haft en høj prioritet indenfor kvindeidræt/gymnastik, og bevægelighed i sig selv blev ofte opfattet som et sundhedstegn hos kvinderne.
Indenfor mandegymnastikken, og specielt redskabsgymnastikken, blev en del udspændingsøvelser også inddraget i træningen.
|
|
|
I modsætning til kvindegymnastikken kombinerede de mandlige udøvere altid bevægelighedstræning med styrketræning, idet bevægeligheden var en forudsætning for udøvelsen af redskabsgymnastikken, og derfor ikke et mål i sig selv.
Annonce: Thera-Band træningsmåtter >>>
I de senere år er mange nye grene indenfor gymnastikken dukket op som f.eks. jazzgymnastik/-dans, yoga, work-out og aerobics, men også indenfor kampsporten kræves stor bevægelighed og inddragelse af vidtgående udspændingsøvelser.
Mange forskellige udspændingsteknikker dukker op, og mange af disse er stadig kun teorier, som bruges i praksis uden videre dokumenteret effekt.
Forskning indenfor feltet sætter til stadighed spørgsmålstegn ved nogle af de teorier, som vi for blot få år siden mente var evigt gyldige sandheder. Som kommende fysioterapeuter må I derfor opfordres til at holde jer stadigt orienteret indenfor feltet.
Der hersker i dag en del forvirring omkring de forskellige betegnelser indenfor emnet bevægelighed.
Begreber som: Aktiv bevægelighed, passiv bevægelighed, smidighed, udspænding, elasticitet, fleksibilitet, stræk, strækøvelser, statisk udspænding, Ballistisk udspænding, Stretching og PNF (proprioceptiv neuromuskulær fascilitering) er blot nogle enkelte begreber i dette virvar af ord, som nævnes og bruges i flæng i forskellige sammenhænge indenfor bevægelse og kropstræning.
I nedenstående definitioner søger vi et større overblik.
[side 1] [side 2] [side 3] [side 4] |
