Sukker og andre industritilsatte simple kulhydrater i sodavand, sportsdrik, søde morgenmadsprodukter, slik m.v. bidrager med en væsentlig mængde energi hos mange idrætsudøvere.
Et hyppigt spørgsmål fra idrætsudøvere, trænere og forældre drejer sig om, hvor store mængder tilsat sukker fra sodavand, sportsdrik, slik og kager idrætsudøvere kan indtage uden risiko for negativ effekt i forhold til såvel sundhed som præstationsevne.
Kulhydrater kan opdeles i to grupper. Den ene gruppe indeholder mono- og disakkarider, herunder almindeligt sukker og glukose (druesukker som typisk findes i sportsdrik). Mono- og disakkarider findes også naturligt i mange fødevarer eksempelvis i frisk og tørret frugt og honning. Glukose giver væsentligt hurtigere og større blodsukkerstigninger end f.eks. sukker og frugtsukker (fruktose). Den anden gruppe af kulhydrater består af stivelse og visse typer kostfibre. Stivelse består af kæder af glukosemolekyler, og stivelsen i de forskellige fødevaretyper påvirker mængden af glukose i blodet i forskellig grad. Stivelsen fra lyst brød giver hurtigere og større blodsukkerstigninger end stivelsen i f.eks. rugbrød og pasta.
Ulempen ved tilsat sukker er, at de fødevarer og drikkevarer, der indeholder store mængder, som regel har et lavt indhold af vitaminer og mineraler. Dækkes en større del af energibehovet af denne type kulhydrater, vil kostens samlede indhold af vitaminer, mineraler, kostfibre og andre vigtige næringsstoffer derfor sænkes. Hos en person, der spiser forholdsvis lidt, er risikoen for, at sukkeret dækker en for stor del af energibehovet større end hos personer med et højt energiindtag. Hvis måltider bestående af almindelig mad ofte erstattes af fødevarer og drikkevarer indeholdende større mængder sukker og lignende tomme kalorier, øges risikoen for et utilstrækkeligt indhold af vigtige næringsstoffer herunder bl.a. vitaminer og mineraler. Dette vil påvirke præstationsevnen i negativ retning.
