Ingen løbere er i dag i tvivl om vigtigheden af, at drikke under længerevarende konkurrencer som maratonløb. Derimod er det mere forvirrende hvad man skal drikke. Alle der løber kender til sportsdrikke. Disse kan købes i stort udvalg i de fleste sportsbutikker og efterhånden også i mange supermarkeder.
De ”almindelige” sportsdrikke indeholder kulhydrat af forskellig type samt salte - eller elektrolytter som de også kaldes. Der benyttes forskellige former for kulhydrat som glukose (druesukker), sukrose (almindeligt sukker), fruktose (frugtsukker) samt maltodekstriner (delvist nedbrudt stivelse).
Af salte er de mest almindelige natrium (almindeligt salt), kalium, magnesium og calcium. Alle disse salte findes naturligt i vores blod og tabes ved svedning. Disse drikke skal primært erstatte den væske der tabes ved svedning under arbejde. Isostar, Faxe-professionel og Matas sportsdrik er typiske eksempler på denne type sportsdrikke. De er typisk isotone, hvilket betyder at de har samme partikelsammensætning som blodet.
De mere specialiserede energidrikke indeholder næsten alene kulhydrat af typen maltodextrin eller glykosepolymer. Disse retter sig mod udøvere, der arbejder i så lang tid, at tilførsel af kulhydrat er vigtigere en vandtilførsel. Maltodekstrin er delvist nedbrudt stivelse. Stivelse består af meget lange kæder af glukose. Maltodekstrin er derfor kortere kæder af glukose. Fordelen ved dette er, at mavetømningshastigheden afhænger af antallet af partikler (osmolariteten) der findes i den væske, der skal forlade maven. Blander man en 7% opløsning af Isostar, vil den være isoton. Det betyder at antallet af partikler fra henholdsvis sukkerarter og salte tilsammen giver en osmolaritet på 300 mOsml/l. Blander man en 10% opløsning af maltodekstrin medfører dette en osmolaritet på ca. 90 mOsml/l hvilket altså er meget lavere på trods af et højere energiindhold. Mavetømningen foregår derfor i starten hurtigere. Så snart væsken kommer ned i tarmen vil kæderne af glukose blive spaltet til enkelte glukosemolekyler og osmolariteten stiger. Der er derfor en øvre grænse på 10-15% for hvor stærkt man kan blande opløsningen. Maxim, High-five og Winnergy er typiske eksempler på energidrikke, der alene er baseret på maltodekstrin.
Derudover er der fremstillet drikke, der skal bruges under opladning til træning eller konkurrence, såkaldte ”loadere”. Disse er typisk meget koncentrerede sukkerdrikke med en kulhydrat procent fra 10 til helt op imod 40. De har typisk navne som Carbo-power, Carbo-loader eller Ultra-fuel. Disse koncentrerede drikke er også meget effektive til at genopbygge kulhydratlagrene efter træning, men er i og for sig ikke bedre end koncentreret saftevand eller ”rigtig” madsom bananer og hvidt brød med honning eller syltetøj.
